Camilla fra Camilla and the Horse fortsætter sin tilværelse i nok en novelleroman. Camilla er blevet skilt fra Charles, og hendes mor er død. Døden var ikke uventet, både moren og begge morens forældre led af depressioner, og Camilla har levet med risikoen for selvmord i den nærmeste familie i mange år. I et desperat teenageforsøg får hun bedstemoren til at skrive under på, at hun aldrig mere vil gå i seng om dagen.

Camilla påbegynder i tiden efter morens død på sit Harry-Potter-inspirerede Dokument sort, stedet hvor hun anbringer sin elendighed, mens hun ser nærmere på selvmordet, hvis anatomi leder over i novellen Bernhards sko, en note. Her tager Camilla fat i, hvordan sammenhænge mellem sko og intenderet selvmord opstår – uden at selvmordet bliver til kendsgerning. Såvel selvmordet som Dokument sort møder vi igen i flere af de efterfølgende noveller. Men der er også lyspunkter, som da Camilla møder en smuk amerikaner og måske bliver gravid med ham. Hun skriver til ham og fortæller, at hun er blevet forelsket i ham, og han skriver tilbage, at han er vant til, at kvinder forelsker sig i ham; det viser sig at være en ret effektiv kur mod forelskelse.

Også de andre fra Camillas selskab får lejlighed til at udtale sig. Kristian fortæller om forargelsen, når han selv sorterer sit affald korrekt, og alle andre sorterer forkert: Der er nogle der endda smider almindelige plasticposer ned til hård plast.

Det er – som det oftest er hos Hesselholdt – det helt store og det helt små i en usorteret skøn forening.

Christina Hesselholdt

87 sider

Rosinante

Udgivet: 2014

Birte Strandby