43 små lette stød i centralnervesystemet. Om manden der springer fra den ene altan til den anden i femte sals højde for at besøge sin elskede. Hun er ikke alene, og så springer han igen.

Så er der busturen. Et barn i barnevogn forsøger forgæves at få kontakt med sin mor, men hun er optaget af sin mobil. Barnet klager og får en økologisk kiks. Barnevognen er ved at vælte i et sving, og en mandlig passager tager det forskrækkede barn op og trøster det. Moren opdager pludseligt, at bussen er ved det busstop, hvor hun skal af. Hun styrter ud med barnevognen. En glad mand står tilbage med en tilfreds baby.

Det mørke – det skumle? – i personerne kommer oftest uovervejet og pludseligt. Enkelte gange er der en mørk hensigt, som i Guldlighteren. Her har hovedpersonen besluttet at tage hævn for en uret begået i fortiden. Hævnakten bliver lettere end planlagt, men efterfølgende er der en grum nemesis af Hitchcockske dimensioner der langer ud efter vores hovedperson.

Der er flere hævnere, og der er også meget at hævne. Værst er det, når de solidariske børn begår grusomme kærlighedsgerninger netop for at hjælpe eller undgå at skuffe forældrene. Der er også børn og forældre der er mindre solidariske, og i Morgenbordet kan man læse om, hvor galt det kan gå for forældre der flasher deres børn på Facebook.

Facebook har afgørende betydning i bagatellen Pocahontas, der i modsætning til andre af bagatellerne er lidt karikeret, med sin hjælpsomme hovedperson der er totalt uforstående overfor verden udenfor luksusklassen. Også i Skumring har Facebook en hovedrolle. En usikker ung pige lever af likes på Facebook og deler alt selv det allermest personlige. Også det sidste farvel, der får en del likes men ingen redning.

Otarsdóttir har blik for det sorte i sjælen og for menneskelig svaghed.

Katrin Ottarsdóttir

43 bagateller

95 sider

Torgard

Udgivet: 13.04.2018

Birte Strandby