Hvordan ser ens verden ud, hvis man udregner tiden i de kilometer jorden tilbagelægger i stedet for i minutter og timer? Jeg-fortælleren Finn, opkaldt efter Mark Twains hovedperson, har oplevet et næsten 18 milliarder kilometer langt liv, og to dages ophold bliver til seks millioner kilometer.

Finn er ikke som de andre teenagere – Mine atomer har heller ikke været samlet i så mange kilometer – og så er han epileptiker. Anfaldene er kommet efter, at han og hans mor blev ramt af en hest, der faldt ud fra en bro. Finn ser syner, mens anfaldene står på, og så er han sur, når han vågner bagefter. Finns far er forfatter og har skrevet en bog, som Finn har et sært uafklaret forhold til.

Det er Finns baggrund, hans nutid omfatter den provokerende oprører, Cade, og den nye pige på skolen, Julia, Finns store kærlighed.

Som de fleste bøger om teenagere, så handler denne om at søge og finde sig selv og hinanden. Finn er en kontant fortæller, både kynisk og humoristisk, og han nærmest samler på viden. Hans beretning om ulykken, der ændrede hans liv, er neutralt fortalt, men ellers kan Finn godt sige ’jeg elsker dig’ til pigen i hans liv.

Cade tilfører denne dannelsesroman en særlig tone, der eksempelvis demonstrerer, hvordan man får en lærer til at gå fra koncepterne. Omkring teenagerne er der et lillebysamfund med en overleveret katastrofe i den kollektive hukommelse, en gruppe drenge der danser tysk folkedans – og får tærsk når de har optrådt, og en lærer der går meget op i opførsel.

Andrew Smith

Oversat af Kim Langer

278 sider

Høst & Søn

Udgivet. Juni 2016