Get the Flash Player to see this rotator.
Anbefal denne side
Print denne side
Sitemap
Tilmeld nyhedsbrev
 
Pengemanden
Forfatter: Anne Holt
Oversættelse: Ilse M. Haugaard
464 sider
Forlag: Gyldendal
Udg.: 31.03.2010
 
Den norske forfatter og forhenværende justitsminister Anne Holt har udgivet mere en et dusin bøger og modtaget flere priser for sit forfatterskab. I Anne Holts nye krimi 'Pengemanden' møder vi igen kriminalpsykologen Inger Johanne Vik og hendes mand kriminalkommisær Yngvar Stubø. Denne gang bliver de indvolveret i en højprofileret og yderst indviklet mordsag, da Bergens meget afholdte kvindelige biskob af uforståelige årsager bliver knivmyrdet på selveste den højhellige juleaften.
I Oslo Havn er et det noget opløste lig af en ung asylsøger og trækkerdreng ved et tilfælde blevet fundet i vandet. Umiddelbart er der intet der forbinder de to sager og efterforskningerne kører da også i hvert sit spor.
Efterhånden bliver mordet på trækkerdrengen forbundet med flere andre dødsfald, der ikke i første omgang er blevet katelogiseret som drabssager. Ad snørklede veje lykkes det for Inger Johanne at sætte de mange drab i forbindelse med hinanden, og et uhyggelig mønster af organiseret hævngerrighed og afstumpet psykopati begynder at tegne sig.
Handlingen i 'Pengemanden' er efter den kendte skandinaviske model med samfundsanalyser og indgående personbeskrivelser, og historien skifter således konstant mellem personernes dagligliv med deres personlige problemer og så kriminalgåderne. Vi kommer ganske tæt på hovedpersonerne og flere af de andre indvolverede, og selv om plottet undervejs er temmeligt indviklet, så samler løsningen de forskellige tråde ganske godt sammen.
Anne Holt har mange gange udtalt, at hun hverken skriver lesbisk litteratur eller vil deltage i diskussionen om homoseksualitet, og set i forhold til de udmeldelser har homoseksuelles problemer en ganske fremtrædende plads i historien, der ret indgående behandler den hadefulde modstand mod homoseksuelle som findes i mange befolkningsgrupper og let kan udnyttes af samvittighedsløse politikere og andre slyngler. Men egentlig er det vel en naturlig udvikling, at den lesbiske Holt benytter sin store succes som krimiforfatter til at udstille samfundsmæssige forhold som hun finder både stærkt negative og frastødende.
Jan Vandall
 
Webbureauet Krogstrup & Hede