|
|
Blod Forfatter: Håkan Östlundh
Oversat af Jette Røssell
382 sider Aronsen Udgivet: 24.03.2010 Håkan Östlundhs fjerde roman, der har givet ham imponerende anmeldelser i Sverige. Måske er svenskere generelt mere begejstrede for socialrealisme end danskere? Kriminalkommissær Fredrik Broman er på igen, og det begynder med et dobbeltmord: Kristina Traneus er dræbt med et enkelt slag, mens elskeren, Anders’ lig er skamferet, så han kun kan identificeres ved et modermærke over knæet. Fredrik sættes på sagen, og det gør ligeledes Eva, med hvem Fredrik tidligere har haft en affære, hvilket giver en ekstra udfordring til professionalismen. Mordene er umiddelbart logiske, morderen er naturligvis Arvid Traneus, Kristinas mand, der besidder både motiv, hensynsløshed og temperament. Og nu er han så forsvundet helt og aldeles. Sporene samles møjsommeligt, børn af de afdøde, bekendte og naboer afhøres. Og så dukker endnu et lig op. Et par grise har gravet kropsdele frem og må lade livet, så retsmedicineren kan analysere deres maveindhold. Fiks detalje. Romanen kulminerer med, at Fredrik i bogstaveligste forstand fanger morderen. Desværre kommer han selv til skade, og allerede tidligt i romanen ved læseren, at han ligger i koma og først langsomt kommer til sig selv. Der er fede mord, masser af motiver og intrigerende plot, men der er mange personer at holde styr på, og det er vanskeligt at se, hvad klippene i tid og sted til Fredrik på sygehuset tilfører romanen udover bevidstheden om, at forbrydelsen er opklaret og sagen afsluttet. Et stykke inde i romanen kan man udregne, hvem der er morder, alene fordi mulighederne trods de mange karakterer er særdeles begrænsede. Karaktererne er til gengæld overbevisende, men romanen lidt for lang. Birte Strandby |