|
|
På besøg i en indvandrers sind
Under morbærtræets skygge
Forfatter: Mustafa Can
Forlag: Modtryk
260 sider
Efter skandinaviske forhold er Mustafa Cans historie om sin mor en ganske usædvanlig bog. En stille bog om en stille eksistens’ stille død. Men samtidig åbner denne død for en overvældende fortælling om denne stille, fremmede kvindes liv. Et liv helliget børn og madlavning, som de fleste nok vil anse for næsten usynligt. Et liv fyldt med tragedie og opofrelse, hvor gevinsten er glæden over de forbedrede vilkår for både børnene og børnebørnene.
Det splittede indvandrerliv ‘Jorden er rund, mor’ I Sverige er ‘Under morbærtræets skygge – historien om min mor’ fuldt fortjent blevet en stor succes og rost til skyerne. Den bringer læseren helt ind i både dagligstue og hjerter hos familien Can og åbner samtidigt døren for en forståelse af, hvordan vores indvandrere føler i den nye verden. En meget anbefalelsesværdig bog om familiekærlighed i et tæt, følelsesladet og poetisk sprog. Den burde være obligatorisk læsning i fru Kjærsgaards parti.
Jan Vandall
|
