|
|
Hvid død
Forfatter: Karin Slaughter
Oversættelse: Mich Vraa
448 sider
Forlag: Hr. Ferdinand
Udg.: 22.03.10
5 glober
Karin Slaughter er en af de store amerikanske krimiforfattere. Hendes bøger er oversat til 30 sprog, og de er tilsammen solgt i over 16 millioner eksemplarer. 'Hvid død' er den fjerde af hendes bøger der er oversat til dansk.
Slaughters krimithrillere foregår i Atlanterhavsstaten Georgia, hvor hun er altid har boet. 'Hvid død' er det sjette bind i Slaughters Grant County-serie, hvor hovedpersonerne er retsmedicineren Sara Linton, politichefen Jeffrey Tolliver og hans politikommisær Lena Adams.
I 'Hvid død' bliver Lena anholdt i sin fødeby, den lille flække Reese. Lena er taget til byen for at hjælpe sin onkel Hank, en forhenværende dranker of methamfetaminjunkie der igen er kommet på sprøjten. Lena bliver fundet på den lokale skoles fodboldbane, hvor en kvinde bliver brændt levende i en bil. Sara Linton og Tolliver - der har været gift, skilt og igen gift - kommer til Reese for at assistere Lena, og det viser sig at bliver både blodig, voldelig og uhyggelig affære. Ikke meget i den lille by er hvad det ser ud til. Bag den kedelige og søvninge overflade hersker løgne og korruption, og en rædselsslagen Lena flygter både fra det lokale politi og fra Linton og Tolliver. Ligesom i det meste af det øvrige USA flyder det med methamfatemin i byen og der er ingen skrupler med at benytte rå vold og grusomme mord for at bevare de lokale hemmeligheder. Magtfulde naziorganisationer og skrækindjagende White Pride fængselsbander indtager større roller i plottet, og deres betændte hærgen er indgående beskrevet.
Læseren kommer tæt ind på livet af de tre hovedpersoner og deres dramatiske skæbner i det voldshærgede og korrupte samfund. 'Hvid død' er bestemt ikke for sarte sjæle. Den er en mesterlig ond og sort thriller med intense skildringer af moralske dilemmaer og samfundsmæssig opløsning. En rigitg sej søvnstjæler med en konstant voksende uhygge der niver grundigt i nervetrådene .
|
