En forskers død

Politikens Forlag

Udgivet: 16.03.2010

 

Helle Stangerup har skrevet såvel krimier som historiske romaner og med En forskers død er hun tilbage i spændingsgenren.

 

Romanen begynder på stedet, hvor alt kan ske: Et helsecenter ifølge såvel krimitraditioner som Fay Weldon (Kvinder på kur). Udgangspunktet er vestlige regeringers påstand om, at Sadam Hussein rådede over masseødelæggelsesvåben, en påstand der som bekendt ikke fik overbevist de respektive befolkninger, men som havde en del justitsmord i kølvandet, herunder våbeninspektør Mr. Cann (i romanen – David Kelly i virkeligheden).

Amy er oversætter på jagt efter et nyt liv uden oversættelse af tredjeklasses litteratur for en forlægger, der kalder hende for en vraget kvinde. Hun møder Brandon på helsecentret og konfronteres med hans teori om, at mr. Canns død efter et brutalt forhør sendt i tv på ingen måde kunne have været et selvmord. Amy beslutter sig for at undersøge sagen ikke mindst i håbet om, at det kan udvikle sig en salgbar bog. Det omfatter både kontakt med tiltrækkende Michel og ikke mindst trusler fra ukendt side, og midt i trivialiteten og kampen for levebrødet går der Askepot, Hitchcock og fiktion i den ellers så autentiske historie. Det giver en afvekslende roman, men det øger også afstanden til det realistiske, og især forholdet til den let idealiserede, og pludseligt politisk degraderede Michel, er lidt forvirrende. Hvad er alvor og hvad er eventyr? Hvordan slipper man ud af irakisk fængsel, og hvorfor er Amy pludselig mistænkt for mord?

 

Spændingen er god, men der er både løse og flade afslutninger og det er vanskeligt at få greb om den præcise, politiske historie.

 

Birte Strandby