Pletskud

Forfatter: Sara Paretsky

Oversættelse: Anne Kragelund

462 sider

Forlag: Rosinante

Udover Warshawski-bøgerne har Paretsky skrevet en håndfuld andre fx. den megt roste 'Ghost Country'. Med sine bøger om V.I.Warshawski var Sara Paretsky stærkt medvirkende til at ændre kvinderollerne i krimigenren fra offer eller gangsterdulle til den selvstændige whiskydrikkende kvindehelt der ikke går af vejen for et slagsmål med skurkene eller et indbrud i den gode sags tjeneste. Sara Paretsky en af de mest solidt præsterende og anerkendte amerikanske krimidronninger med bl.a. en Gold Dagger og en Cartier Diamond Dagger for sit forfatterskab.

I Pletskud kommer Warshawski igen i karambolage med Chicagos underverden. V.I. hyres til at finde en mand der forsvandt for 40 år siden i forbindelse med mordet på en kvindelig sort borgerrettighedskæmper under en demonstration med Martin Luther King i Chicago i midten af 60'erne, en demo der udviklede sig til voldsomme raceoptøjer, hvor rasende hvide racister angreb de demonstrerende. Politiet fik med betændte metoder en ung sort mand dømt for jalousidrab efter en parodisk retssag. Den retfærdighedshungrende Warshawski med det store sociale hjerte starter sin efterforskning af den gamle sag, og hun kommer hurtigt til at træde magtfulde mænd over tæerne.

Sagen får en meget mere personlig drejning for V.I. da det viser sig, at hendes afdøde far var den betjent der stod for anholdelsen af den uskyldigt dømte. Var den far hun beundrede så meget virkelig lige så dybt indvolveret i den korruption og magtmisbrug under borgmester Daley som det meste af Chicagos politikorps blev anklaget for?

Det bliver en hård, sej og til tider ret så livsfarlig opgave at finde frem til sandheden om den gamle sag, og læserne får et levende billede af de voldsomme følelser af had og håb som kampen om lige borgerrettigheder vakte hos hvide og sorte. I sit eget sindige femi-krimi tempo tager Paretsky læseren med på en interessant og spændende tur til Chicago som byen var i 60'erne og som den er i dag. Det ser ud til at den reelle magt stadig ligger hos de samme indflydelsesrige familiers og de samme hænder stadig trækker i snorene i magtens korridorer.