Get the Flash Player to see this rotator.
Anbefal denne side
Print denne side
Sitemap
Tilmeld nyhedsbrev
 
 
Kogebøger 2009
Seks bøger om mad, sundhed og kogekunst
 
 
Kernesund Økomad
Forfattere: Nika-Bernadette Mauritson, Inger Liin Knudsen
& Kirsten Bjerge

Politikkens forlag 2009

Lev uden gluten, sukker og mælk. Denne bog er den 4. Bog i Kernesund-rækken.

Budskabet er at du skal få et sundere liv, få mere overskud, fodre dine børn sundere, holde 
 
dit blodsukker og humøret stabilt samt mindske diverse skavanker og dæmpe
 
adfærdsforstyrrelser ved at følge forfatternes bud på hvordan man bliver kernesund.
 
Opskrifterne er nemme at forstå og nemme at udføre. Men nogle af ingredienserne skal du
 
lede lidt grundigere efter, og du skal også i specialforretningerne for at købe ind til nogle
 
af retterne. Der er lavet en liste over hvad de bruger af krydderier m.m. Du kan skrive
 
en sms og derefter modtage en liste over det du skal købe ind til den bestemte ret. Se, det
 
er en smart service!
 
Bogen indeholder også gode råd om hvordan du kan få de sunde mineraler og vitaminer som
 
mælk og sukker ellers indeholder - men i form af nødder og tørret frugt.
 
Øko hele vejen, men det er ikke billige indkøb, og mange af ingredienserne er dyre i den
 
økologiske afdeling. Så det er en livsstil du bevæger dig ud i ved at følge denne bog.
 
 
 
Mad til folket
Forfatter: Nikolaj Kirk
Politikens Forlag 2009
 

"Glade og varme opskrifter til helt almindelige familier, som ønsker liv i deres køkken i

hverdagen” siger Nikolaj Kirk om sin kogebog.

Det er enkle og letforståelige opskrifter med ingredienser vi alle kan finde i supermarkedet.

Der er nogle gode billeder af den ret der beskrives, og fremgangsmåden er let og klar.

Kirks mission er at skabe lækker mad som er simpel, og lige til at gå til. Han skærer helt

ind til benet med et ønske om, at vi forstår vigtigheden i at lave god, ordentlig og

varieret mad helt fra bunden af, og at denne proces er fyldt med den gode energi og skabt
 
til hygge. Hverdagsmad, også for de travle moderne mennesker.
 
Nikolaj Kirk opfordrer os til at gå mere i køkkenet, at vi tager både børn og voksne med
 
derud og skaber noget der er godt for krop og sjæl!
 
I bogen er der en masse af Nikolajs egne erfaringer og små historier fra de utallige mange
 
madrejser han har været på. Til sidst i bogen har han laget en såkaldt
 
“førstehjælpskasse” ind med hjælp til forståelse af de forskellige ingredienser. Hvad de
 
består af, hvor de kommer fra, og hvorfor er de gode for os.
 
 
 
Grøn & Skøn - på 8 uger
Forfatter: Sophie Uliano
Forlaget Olivia 2009
 

Sophie Uliano er øko-guru, bor i Hollywood og har skrevet denne bog som en

hjælpende hånd til kvinder der ønsker at ændre deres hverdag, men ikke ønsker at gå på

kompromis med deres mere glamourøse sider.

Uliano stiller gerne spørgsmål til læseren: Hvordan du kan ændre din hverdag? Hvad vil

det sige at være grøn? Bogen er et skønt opslagsværk til at få et mere bæredygtig og

grønnere livsstil. Gode tips og råd om skønhed, hjemmet, fitness, shopping, rejser, haven,

hvordan du kan spare penge, yoga øvelser, opskrifter, To Do lister, små finurlige quizzer....

Det er en bog der starter lige der, hvor du selv ønsker, den skal starte! Det er ikke

nødvendigt at følge den slavisk fra start til slut. Bogen har 8 kapitler, og hun skriver, at hvis

der er et kapitel der fanger læserens øje, så kan du bare starte der! Grøn & Skøn på 8

uger er skrevet i et energisk sprog, og den er en fornøjelse at læse.

 
 
 
Sukkersheriffen - Få styr på dine sukkervaner
Forfattere: Vibeke Lund & Lene Outzen Foghsgaard
Politikkens Forlag 2009
 
Bliv din egen Sukkersherif! Fakta er,at 6 ud af 10 børn får får for meget sukker! Sukkeret
 

stjæler den sunde mads plads. Hvad skal forældre gøre, for at få deres børn til at spise

sund mad?

Bogen tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger, og er fyldt med sund viden.

Her er beskrivelser af typiske sukkerudfordringer med børn i 0-13 år, og det er inddelt i 3

års perioder. Sukker er dog tilladt, men i små kontrollerede mængder. Nul is, slik,

sodavand fra mandag til fredag, men i weekenden må sukkeret gerne komme ind. Dog

stadig i en kontrolleret form! Der er humoristiske indslag, fakta om sukker, praktiske tips,

billeder, opskrifter på lækre mellemmåltider, hvordan børnefødselsdagen også kan se ud,

og hvordan vi får alt det sunde grønne ind som lækkert tilbehør.

Tegneren Nikoline Werdelin har lavet nogle tegninger og striber, som sætter de

almindelige dagligdags situationer i perspektiv.

Vibeke Lund er sundhedscoach og kostvejleder med udgangspunkt i en uddannelse som

Proffesionsbachelor i ernæring og sundhed med speciale i humanernæring.

Lene Outzen Foghsgaard er journalist og har skrevet flere artikler om børn og sukker.

 
 
 
Spis dig gravid
Forfattere: Bjarne Stigsby & Charlotte Hartvig
Gads forlag 2009
 
En af de hyppigste årsager til barnløshed er ganske enkelt kosten. 5000 kvinder årligt
 

bliver behandlet for ufrivillig barnløshed, og antallet stiger.

Bogens forfattere vil gerne gøre dig opmærksom på at en kostomlægning kan forøge dine

chancer for graviditet. Din kost og kønshormoner hænger sammen. Og når der er styr på

din kost, så forøger du dine chancer for at blive gravid.

Mange kvinders Insulintal er for højt. Spis kost der mindsker behovet for Insulin.

Fertilitetskost bliver også kaldt for KISS - Klinisk Insulin Sænkende kost. Og dette kan gøres
 
med den rigtige sammensætning af motion og kost.
 
Bogen har også fortællinger fra kvinder der efter omlægning af deres kost- og livsvaner
 
er blevet gravide. Bogen har et varieret indehold af lækre opskrifter, kostplaner og gode råd,
 
og den understreger vigtigheden af at du indtager den rigtige mad, noger der er lige så
 
essentielt som selve akten på helt rigtige tidspunkt.
 
 
 
Mere Køkken revolution fra Umahro
Forfatter: Oscar Umahro Cadogan
Forlag: Pretty Ink 2009
 
100 opskrifter på lækker sund mad, der ikke kræver at du er gourmetkok for at udføre
 

madkunsten. Ingredienserne er til at få fat på i dit supermarked, på øko-hylden, eller et lille

smut i helsekosten.

Umahro laver sund mad, og hans grundprincipper er; ingen sukker, ingen tomme

kulhydrater, ingen kompromiser hvad kvalitet og sundhed angår, optimal udnyttelse af

tiden i køkkenet, så der er mere tid til dig selv og din familie. Det er en kogebog med

masser af farvestrålende mad, der får tænderne til at løbe i vand, og jeg vil påstå at ALLE

kan lave Umahros mad. Han beder os om, at tænke over hvad vi putter i munden. Og den

gode mad vi giver kroppen, får vi tilbage mange gange i form af en ny energi! Hvorfor

nøjes med O.K. Mad, når du kan lave det bedste? Umahros mad opfordrer dig til at tænke

udover det sædvanlige, men med ingredienser du kender. Genopdag glæden ved at lave

sund mad med ny energi!

 
Heidi Svarte Fristrup
Webbureauet Krogstrup & Hede