|
|
Postkortmordene
Forfattere: Liza Marklund & James Patterson
Oversættelse: Henriette Rostrup
320 sider
Forlag: Rosinante
Udg.: 29.01.10
Liza Marklund har en solid fanskare til sin krimiserie om journalisten Annika Bengtzon. Hun har slået sig sammen med den storsælgende amerikanske forfatter James Patterson, der bl.a har skrevet den filmatiserede thriller-serie om Dr. Alex Cross, psykolog med megen ekspertise i sadistiske massemordere. Den storproduktive og Edgar Award-vindende Patterson har haft 19 bøger på 1.-pladsen og 48 i alt på N.Y.Times bestsellerliste. Han er også kendt for sit samarbejde med en række andre forfattere.
Pattersons hårde stil fyldt med blodtørstige sadister er i 'Postkortmordene' blevet parret med Marklunds noget blidere stil og en svensk journalist-heltinde, den lesbiske Dessie Larsson og NYPD-agenten Jacob Kanon.
Den temmelg fordrukne Kanon er i Europa på uofficiel jagt efter et par seriemordere, der har myrdet forelskede par i en række europæiske hovedstæder. Et af ofrene er Kanons datter, så han må siges at være godt motiveret. Morderne har for vane at sende et postkort til en lokalavis inden de dræber. Dessie Larsson er en ret ukendt kriminalreporter, men en dag modtager hun et af de famøse postkort og hun bliver naturligvis blandet ind i den uhyggelige sag. Postkortene er altid et lokalt kunstværk, og de myrdedes lig bliver efterfølgende stablet i et tableau, der skal ligne kunstværket.
De psykopatiske mordere gennemfører deres syge mord i Stockholm, og så begynder historien at tage et par uventede drejninger. Et amerikansk tvillingepar bliver arresteret for mordene, men løjerne stopper ikke her. Der er stadig ingen afgørende beviser for mordernes identitet, og vores to helte må gennem livsfarlige prøvelser og nye mord inden de finder frem til den grufulde sandhed om de mange mord.
Spændingsniveauet holdes grundigt gennem romanen. Historien er skruet godt sammen selvom den er fyldt med mange klicheer, og det er ikke første gang at massemordere efteraber kendte billeder. Jeg ved ikke om det er amerikansk bornerthed der fører til at en rigtig mand skal kunne 'kurere' en lesbisk kvinde, men den udvikling i plottet er lige tåkrummende nok.
Jan Vandall
|
