|
|
Statsråden
Forfatter: Boris Akunin
Oversætt.: Anna Libak & Christian Dons Christensen
336 sider
Forlag: Gyldendal
Udg.: 19.01.10
Boris Akunin er pseudonym for den moskva-baserede georgiske forfatter Grigorij Tjkhartisvili, der med sin serie om Erast Petrovitj Fandorin er blevet en af Ruslands populæreste forfattere. I 2000 blev han 'Writer of the Year' i Rusland og modtog Antibooker-prisen. Fandorin-romanen 'Vinterdronningen' blev nomineret til Dagger Award.
'Statsråden' er den femte Fandorin-krimi på dansk. Fandori, som er en detektiv af Guds nåde, er en støt stigende stjerne i den tzaristiske statsadministration. Han har nu nået op til femte rangklasse og er Statsråd - rådgiver i særlige anliggender for fyrst Dolgorukoj, Moskvas generalguvernør. Statsråd Fandorin kommer også denne gang på hårdt og farligt arbejde. På vej til sit nye embede bliver Generalguvernøren for Sibirien, Khrapov, likvideret af en kommunistisk kampgruppe. Den revolutionære gruppeleder Green har forklædt sig som Fandori for at kunne udføre attentatet, en udfordring som Fandori tager meget personligt.
Vi bevæger os nu ind i en verden af de mest indviklede intriger og magtspil. Det er ikke for tøsedrenge at arbejde sig op i systemet i det hierakiske Rusland. Romanen fører os i en gevaldig runddans gennem det oprørsplagede tzardømmes Moskva, hvor vi både følger Fandorins anstrengelser for at finde den revolutionære kampgruppe, afsløre dobbeltagenter og klare sig i den blodige karrierrekamp og Greens konstant livsstruende kamp for at udføre sine revolutionre attentater.
I det prærevolutionære Rusland kan man ikke stole på nogen. Alle har dobbelte eller tredobbelte agendaer, og et langsommeligt bureaukrati ruller langsomt, kvælende og hensynsløst over alt der står i vejen. Men som i en amerikansk western står én renhjertet og stålsat mand i vejen for den moralske opløsning og bringer sit bidrag af retfærdighed til en ellers uretfærdig verden.
Selvom der sker ganske mange pludselige dødsfald i romanen er tonen afdæmpet som i en klassisk engelsk krimi. Humoren er også fin og underspillet. Det er ikke kun set tzaristiske Rusland der er i gabestokken. Russerne kan nikke genkendende til det hæmningsløse bureaukrati med de nye tzarers og embedsstandens korrupte skraben til sig af samfundets rigdomme - og tesen om at målet helliger midlet er heller ikke helt ukendt i vesten...
Jan Vandall
|
