Get the Flash Player to see this rotator.
|
|
Set i børnehøjde - fortalt for voksne 2008
Midt i al den voksne litteratur møder vi også børnestemmer, og det er interessant. Ikke fordi børn nødvendigvis er særligt interessante, men fordi deres stemmer kan bruges til at udtrykke det, som voksne kan have svært ved. Gennem dem kan det lykkes at få vinkler med, som romanens målgruppe - den voksne læser - måske ikke ellers ville have øje for. Desuden kan et barn sige ting, som den voksne ikke ville slippe godt fra. Således for eksempel hvis man er vokset op under et repressivt styre, som man ikke selv havde mulighed for at protestere imod, hvis der foregår uretfærdigheder i samfundet, som de voksne måske stiltiende accepterer, eller i det hele taget, hvis der sker ting, der ikke umiddelbart kan forklares. Så gribes til den troskyldige barnerøst, og gennem dette uvidenheds- og naivitetsfilter kan forfatteren lufte sin undren og få stillet de rigtige spørgsmål, så vi andre kan blive klogere på, hvordan verden ser ud fra den vinkel. Et af de første og grusomste eksempler på denne form for formidling må være Der abenteuerliche Simplicissimus Teutsch af Grimmelshausen fra 1683, hvor den 10-årige Simplicissimus følger med en gruppe soldater, der plyndrer og voldtager sig gennem landsbyen. På en måde bliver barnets naive genfortælling til en temmelig stærk oplevelse, og det gælder også de tre nævnte romaner omend vidt forskellige og fra tre forskellige lande: Spanien, Rumænien og Danmark. Månevind af Antonio Muñoz Molina I sommeren 1969 var Armstrong den første mand på månen. I Andalusien i Spanien sidder en 13-årig dreng og følger med i hele processen. Gennem ham får vi et præcist billede af brydningen mellem det gamle landbrugsland, det stærkt katolske Spanien, der først for nylig er begyndt på det økonomiske opsving og det nye udefrakommende. Den Hvide Konge af György Dragomán Kan man vinde over en skakautomat? Ja, hvis man stjæler den hvide konge, og det er netop hvad Djata gør i dette uhyggelige tidsbillede fra Rumænien under Ceauşescu. At fortælle historien fra Djatas synsvinkel giver god plads til både en slags accept af volden i samfundet, men også til de spørgsmål, som de voksne burde stille. Men bedste hr. Hund af Hanne Ricardt Beck Min far og mig holder sammen, siger Alis. Alis'' mor er lærer og faren er hjemmegående som offer fra 2. verdenskrig. Det er far, der er sammen med Alis, når mor går på arbejde, og så skal de nok klare den. Om et barn der fortvivlet forsøger at holde fast i sin barndom, selvom grundpillerne er ved at styrte sammen. Birte Strandby |