|
|
De bedste biografier i 2009
Journalisten - en biografi om Henrik Cavling
Forfatter: Sven Ove Gade
416 sider
Politikens Forlag
En spændende og velskrevet biografi om dansk journalistiks grand old man Henrik Cavling (1858-1933). Allerede en legendarisk journalist med berømte reportager f.eks. fra den sidste henrettelse i Horsens og rejseindtryk fra Det Vilde Vesten var Cavling for 100 år siden som redaktør hovedkraften i omdannelsen af Politiken til en moderne avis med reportager, interviews, nyheder og kommentarer.
Clausen
Erik Clausen og Kirsten Jacobsen
319 sider
Forlag: Lindhardt og Ringhof
13.11.09
Et varmt og sprudlende portræt af den kompromisløse multikunstner Erik Clausen. Vi starter med knægten Erik og følger ham hele vejen over cykelrytteriet til samarbejdet med Leif Sylvester og den følgende lange og prismættede karrierre som filminstruktør, manuskriptforfatter, billedkunstner, skuespiller. En hyggelig fætter med mandsmod og skarpe meninger - samt modet og evnerne til at udtrykke dem.
Sygeplejerske i verdens brændpunkter
Forfatter: Merete Engell
299 sider
Informations Forlag
05.11.09
Merete Engell fortæller om sine oplevelser som sygeplejerske for Læger uden grænser. Et arbejde der startede under hungersnøden i Etiopien i 2001 og førte Engell til stadig nye og uhyggelige katastrofecentre. Hun har oplevet barbari, ondskab og nød i Sudans Darfurprovins, DR Congo, Liberia, Niger og Afghanistan. 'Verdens sejeste dansker' beretter indlevende og medrivende om kærlighed, korruption og kynisme i et nerveflænsende hjælpearbejde.
Jan Vandall
|
