Get the Flash Player to see this rotator.
Anbefal denne side
Print denne side
Sitemap
Tilmeld nyhedsbrev
Børnebøger 2008

Hvor markedet for voksenbøger p.t. domineres af krimien, så er børnebogsmarkedet præget af fantasy og eventyr. Siden Harry Potter dukkede op, er fantasy nærmest væltet ud fra forlagene. Det er overraskende, at velstimulerede børn i den vestlige verden har så stor appetit på magiens univers. Naturligvis er magi spændende, men ifølge den sørgeligt miskrediterede Bruno Bettelheim er eventyr også i høj grad en eskapistisk hjælp til børn i nød: Eventyr og fantasy kan ofte forsikre børn om, at selvom de føler sig skæve, uelskede eller anderledes - som eksempelvis Askepot, Snehvide, Harry Potter himself, Klods-Hans - så er der håb forude om en lykkelig fremtid/slutning.
Heldigvis for samme udmærkede genre, så er den dejligt underholdende og lufter mange nye fantastiske ideer.
Til denne kategori hører selvsagt Barden Beedles eventyr - eventyr i fantasy-''emballage'' samt Cecilie Ekens Den sorte Safir om to børns strabadsfyldte søgen efter skatten.
Lidt i samme genre finder vi også Carole Wilkinsons sympatiske bøger om drager og dragerøgteren Ping under Han-dynastiet i Kina. Som et alternativ til alt det magiske findes der på dansk Martin Kellers bøger om Mika, der er en almindelig dreng i en af de sidste store skove, og hvis man er til humor på socialrealistisk bund, så er Kim Fupz Aakesons Vitello anbefalelsesværdig af flere årsager. Dels er der en handling og en raffineret morale i løbet af bøgernes 32 sider, og dels er det sjovt at være oplæseren i disse tilfælde.

Barden Beedles eventyr af J. K. Rowlings minder om de eventyr, vi kender fra eksempelvis brødrene Grimm. De handler om at lede efter noget, der er meget vanskeligt at få fat i for eksempel livets kilde, der er gemt i et bjerg, der ikke kan bestiges. De handler også om at blive et bedre menneske/troldmand og om dem der er onde og skal sættes på plads.

Dragemåne er Carole Wilkinsons seneste bog om livet for Ping og hendes drage, Kai, og om deres besværlige rejse. Besværlig fordi Kai er jaget både af kejserens hær og af dragejægerne, og fordi en sådan ung drage endnu ikke har vinger og derfor må gå. En sympatisk og medrivende historie om godt og ondt, og en mulighed for at lære noget om drager.

Kim Fupz Aakesons Vitello-bøger omfatter blandt andet historien om, hvordan man bliver barsk, går med kniv og taler grimt - og hvilke overraskende følger man kan rende ind i. I en anden fortælling finder Vitello, tvillingerne Max og Hasse samt møgungen William ud af, om de har næse for forrretning, og hvordan man kan lære at købe billigt og sælge dyrt.

Birte Strandby
Webbureauet Krogstrup & Hede