|
|
Før jeg dør – en Fanny Fiske-krimi Forfatter: Susanne Staun
288 sider
Gyldendal Udgivet: 24.11.2009
Virkeligheden er bare en krykke for folk, der ikke kan klare stoffer og alkohol.
Så er Fanny Fiske til stede igen, og det i en grad, så hun verfer alle andre krimier af banen alene med sit opmærksomhedskrævende, egocentrerede og psykotiske væsen. Faktisk er Fannys æstetik-fokuserede personlighed alene en udmærket grund til at læse romanen: Min selvopfattelse tillader mig hverken at stå i kø eller bære alt for mange tunge poser ad gangen. Samme selvopfattelse og higen efter det skønne skaber også kontakt til omgivelserne. For at skjule arrene efter den sidste ansigtsløftning (opgradering) går Fanny til naboens store bekymring med hijab:Konverteret? Var det nu nødvendigt? Jeg havde det ikke så godt med den russisk-ortodokse kirke. Noget fra barndommen. Men, men, men, der er jo andre gode kristne retninger... Med til æstetikken hører jagten på sex og forførelsen af et 17-årigt bud ’...tredive sekunder, det er jo hagen ved syttenårige – som vandig fransk vin, nede i ét hug, skal jeg åbne en til?’ En jagt der også sætter sit præg på sprog og iagttagelser: ...to prægtige betjente med lange, virile skridt og sammenbidte kvadratkæber... Men udover en hovedperson der må være en hyldest til individualismen, så er der også en handling: Fire prostituerede bliver dræbt, og seriemorderen går tydeligvis efter Fanny og veninderne, Selander og PJ. Det får samme morder al mulig grund til at fortryde. En af de tre let bedagede ''engle'' råder over en Colt, og i fællesskab opererer damerne med et interessant begreb, som de kalder intelligent selvtægt. Fanny Fiske er lig med plot og personlighed.
Birte Strandby
|