|
|
Tyskland – Europas hjerte – et essay Forfatter: Per Øhrgaard
280 sider
Forlag: Gyldendal Udgivet: 21.10.2009 Imidlertid kunne fortielsen ikke fortsætte efter Eichmann-processen i 1962 og efter Ausschwitz-processen. Senere kom der en ny generation på banen, der ikke havde noget ansvar i forbindelse med nazismen, og i 1985 holdt forbundspræsident Weizsäcker en tale, hvor han opregnede grupperne af ofre og fastslog, at der ikke fandtes en kollektiv skyld, men et særligt ansvar for at forhindre gentagelser. Skylden er dog kun en lille del. Økonomierne i de to Tysklande følges også, og med tør humor bemærkes, at kommunisterne er de første til at indføre ’ny løn’, dvs. jagt på kvantitet og kortsigtet gevinst på bekostning af kvalitet. Markedsøkonomien, der blev hjulpet godt på vej af Koreakrigens efterspørgsel efter tyske råvarer, og den politiske udvikling er fulgt nøje fra 2. verdenskrig til i dag – fra Adenauers faste hånd, begrænsede ordforråd og tørre retorik til murens fald, der ifølge Øhrgaard især skyldtes, at folk ikke længere kunne holde perspektivløsheden ud i DDR og videre til de enorme regninger Vesttyskland kom til at betale for genforeningen. Til sammen et informationsmættet og opklarende billede af Tyskland i dag. Birte Strandby |
