Get the Flash Player to see this rotator.
Anbefal denne side
Print denne side
Sitemap
Tilmeld nyhedsbrev
Sov som de døde
Forfatter: Annika von Holdt
254 sider
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Udg.: 22.10.09
 
'Sov som de døde' er Annika von Holdts tredie thriller. Hendes første kolde gys 'Hjemsøgt' udkom i 2001 blev rigtigt godt modtaget, og 'Nattetimen' fra 2002 fik årets Bog og Ide pris for bedste thriller og er blevet solgt til filmatisering. Med 'Sov med de døde' demonstrerer von Holdt igen den suverænt syge og facinerende ondskabsfulde fantasi der gemmer sig bag det søde uskyldige ydre. Hun får læseren med på en intens rejse med et par seriemordere så lede, at de nærmest får Hannibal Lecter til at ligne en spejderdreng.
Læserne bliver forlystet med grusomhederne lige fra starten. En gammel kirkegårdsgraver i Charleston, South Carolina, finder en næsten død 11-årig pige korsfæstet til en sarkofag i en tilmuret krypt. Efter tre dages vanvittig tortur og seksuel udnyttelse dør den mishandlede pige på vej til hospitalet - og ingen har naturligvis anelse om, at det er to 11-årige drenge som har torteret deres første til døde.
Vi springer 16 år frem, og den dødelige duo er stadig i gang med deres indfangning af kvinder, de torterer til døde. Men de er nu blevet så sofistikerede, at de kan holde kvinderne i live i flere måneder under umenneskelig tortur.
Så¨bliver det i dag. Máire Ann Mercer kører gennem Savannah, Georgia, efter hun har begravet sin mand, da en skikkelse træder ud foran bilen. Máire standser og finder en rædselslagen, gennemmishandlet og totalt udmattet ung kvinde. Da Máire ganske kort efter løber tør for benzin, må de to flygte in i den nattemørkeskov for at undslippe et par morderiske forfølgere. Hun tvinges til at efterlade den martrede pige for at få hjælp fra politiet, men da de kommer tilbage er pigen forsvundet, og politiet stiller sig meget skeptiske over for Máires historie.
Den små Máire indleder sit eget felttog for at finde den forsvundne kvinde, og det bliver til en sand dødsmarch akkompaneret af blik ind i ofrenes fortvivlelse og mordernes kyniske og fuldstændig uhyrlige, satanisk sorte og nådesløse tanker.
'Sov med de døde' er gys på gys. Den holder sig trofast til sin genre og leverer varen med ondskab, utæmmelig vold og skingrende morderisk sindssyge. Og som i enhver god splatter/horror film forlader ondskaben ikke bare verden på den sidste side.
God bloddryppende fornøjelse.
Jan Vandall
Webbureauet Krogstrup & Hede