Anbefal denne side
Print denne side
Sitemap
Tilmeld nyhedsbrev
 

Dragens ånde
Forfatter: Frank Esmann
322 sider
Forum
Udgivet: 15.10.2009

Med denne hæsblæsende roman bekræftes den længe nærede mistanke om, at Danmark gør en stor indsats for verdensfreden, og at vi har en mand der kan overtage, når James Bond går på pension. Han hedder Blixen og kan noget med rullefald og perfekte skud med håndvåben. Plottet kan ligne det fra Forsyths Den fjerde Protokol – om overhængende trusler mod verdensfreden, og det er tilpas kompliceret til at fastholde læserens nysgerrighed: Gasgeneratorer i Iran skal stoppes. Den ene myndighed foretrækker bomber, den anden mere subtile og mere diskrete metoder, og danskerne får med viden om kemi og lidt praktisk logistik bremset op for Iranernes arbejde med at berige uran og dermed for fremstillingen af atombomber. Den danske Sektion 2 er her The good Guys– et team, der trods beskeden størrelse er rigt på kompetente medarbejdere og effektivt hvad angår agentrekruttering og internationalt arbejde.

Her er fart, tempo og gode intriger. Der er oven i købet et svensk bidrag i form af en birolle til Hamilton (udlånt af Jan Guillou på betingelse, af at han leveres tilbage i uskadt stand). Den amerikanske præsident er også med, og ligeså er hans udenrigsminister og chefen for CIA med de associations-motiverende navne Eleanor Clifton og Meredith Brighthead.

Hvis man dyrker den rappe agentroman er her er det hele på den halve længde tilsat et periodisk gran dansk humor: Kaskader. Dejligt ord. Det minder mig om min moster.

Udmærkede personbeskrivelser om end ikke specielt autentiske, men det er så heller ikke romanens ærinde. Mere velskrevet end Ian Flemming – og der kommer en fortsættelse om et år.
Birte Strandby

Webbureauet Krogstrup & Hede