Get the Flash Player to see this rotator.
|
|
Systemets mand
 Forfatter: Martin Østergaard-Nielsen
304 sider
Forlag: Gyldendal
Udg.: 26.08.09
Systemets mand er både krimidebut for journalist Martin Østergaard og for hans nye serie med kriminalassistent Alan Berg fra Københavns Politis drabsafdeling og PET-agent Louise Mørke.
En journalist fra DR's dokumentarafdeling, Sofie Agerskov, findes myrdet, og Alan Berg får sagen. Der er tilsyneladende ikke noget motiv, men det viser sig, at en eksiliransk forfatter, Ashkan Dei, som Sofie gennem de senere måneder har interviewet er blevet myrdet et par dage tidligere.
Dei har været under PETs beskyttelse, og PET vil helst mørklægge hele sagen, men resultatet bliver, at Berg og Mørke skal arbejde sammen med agente som den bestemmende. Endnu en iraner og dennes hustru bliver fundet dræbt i Århus på nøjagtig samme bestialske måde, og Berg finder ud af at en fjerde iraner (og ven med de døde) er fundet myrdet i Tyskland. Berg og PET mener at det iranske præstestyres efterretningstjeneste står bag mordene på eksiliranerne, men de kan ikke finde nogen grund til mordet på Sofie. Så bliver Sofies redaktør på DR myrdet og sagen rammer forsiderne med fornyet kraft.
Der etableres en forbindelse til en international lejemorder, der arbejder for Iran. Berg, Mørke og en tredie betjent fra drabsafdelingen sendes til Paris for at tage den flygtede morder tilbage til Danmark, så snart det franske politi har anholdt vedkommende. Den aktion går mildt sagt ikke for godt, men ender i et veritabelt blodbad. En fornuftig forklaring på at de to DR-journalister skulle myrdes, finder de udsendte betjentene dog heller ikke i Paris.
Indtil de dramatiske begivenheder i Paris har historien ikke adskilt sig synderligt fra lignende skandinaviske krimier og tv-serier. Den har bevæget sig sindigt afsted med en hel del dialog en del af spændingen gemt i spillet mellem politi, PET og politikerne. Persontegningerne forekommer lidt flade og ikke særligt overbevisende, og dialogen kunne ligne en opfordring til filmatisering.
Men jeg må sige, at Østergaard tager røven på mig med sin finale. Her får den jævne underholdning et rigtigt godt twist, og det er ikke blod og indvolde, men kold kynisme og samvittighedsløst magtbegær der sprøjter ud over siderne og leverer det afsluttende politiske thrillergys.
Sjovt nok er konservative ministre lige så usynlige i bogen som i virkeligheden, men det kan nok skyldes Østergaards erhverv...
Jan Vandall
|