|
|
Nattevandreren Forfatter: Björn Hellberg
Oversat af Inge-Lise Jespersgaard
247 sider Forlaget Mrs. Robinson Udgivet: 7.05.2009 Livets gang i Lidenlund - i hvert fald i begyndelsen. Sten Wall er den lokale kriminalkommissær, hvis politiarbejde oftest består i at rykke ud, når der er spektakler i omegnen. Først skyder to knægte et par raketter af så uheldigt, at en kvinde rammes. Så er der en ung pige, der føler sig forulempet og skriger. Desværre kommer hun til at skyde skylden på den forkerte, der efterfølgende får bank af hendes far, der har lidt med temperamentet. Så er der den pertentlige ældre herre, der godt kan lide at gå om natten og holde øje med alt, hvad der sker i byen. Især vil han gerne holde øje med den ualmindeligt tiltrækkende bagerkone. Og han er ikke den eneste, der vækkes af hende. Desuden er der manden, der griber til humoristisk selvtægt. Således går livet med op- og nedture de første mange sider, indtil der pludselig sker en hel masse på én gang. Først og fremmest et mord på selve den personificerede uskyldighed, og senere nok et mord, der er om muligt endnu mindre indlysende. Men politiet kommer efter morderen, der tilstår med en for krimier usædvanlig hast, og romanen ender nogenlunde lykkeligt med en forventelig fordeling af skyld blandt de implicerede. Det er en let og hyggelig bog. Plottet eller spændingsmomenterne får næppe nogen til at hoppe i stolen, og den sluttelige opsamling af enkelte løse ender rummer ikke de store overraskelser. Oversættelsen har sine skønhedsfejl. Eksempelvis anvendes ordet nattevandreren, hvor betegnelsen natteravne, der også dækker de natlige forældrekorps, ville have været både mere rammende og givet bedre ordspil. Birte Strandby |
