Bogvægten - Mariehønen

Under relanceringen af Ib Spang Olsens billedbøger er turen nu kommet til fire børnebøger, som han både har illustreret og skrevet. Og som i øvrigt har været sendt i fjernsynet inden for de sidste par år. Alle fire bøger er gennemillustrerede og enten via fortælleren selv eller via en jeg-fortæller, i Røgen og i Hvordan vi fik vores naboer, i samtale med læseren.

Mariehønen er fra 1969. Den begynder: Engang var dette her papir helt hvidt…, og den handler om en mariehøne, der kigger efter et eller andet. Den flittige tegner kommer med rigtigt mange bud på, hvad det er mariehønen kigger efter: En pige, høns, en ko, solen og siderne fyldes langsomt, indtil det dramatiske højdepunkt, hvor en anden mariehøne, dukker op. Det var naturligvis det mariehønen kiggede efter: En artsfælle. Bogen slutter med at alle de venner mariehønen har fået undervejs i tegneprocessen smiler og er glade.

Tegningerne bygges langsomt op, så der er rig mulighed for at gætte, hvad den endelig tegning skal blive til.

Ib Spang Olsen skriver ’vi’ og ’du’, og gør med spørgsmål til læseren bogen til en tæt dialog.

Røgen

40 sider

Gyldendal

Udgivet: 7.05.2009

Røgen (1970) handler om en familie, der skal en tur på landet, men hele tiden forstyrres af røgen. Der i første omgang viser sig at stamme fra en fabrik. Direktøren ved godt, hvordan man kan lave det, så luften renses, men han har ikke råd til det. Derpå giver hovedpersonens søster ham sin sparegris, og faren giver ham de penge, han ellers ville have købt cigarer for, og så kan fabrikken få renset røgen.

Den næste røg – for det stopper jo ikke her – kommer fra en gammel dames oliefyr. Det kan faren heldigvis selv lave. Til sidst er der kun røgen fra bilen, og den må så på værksted. Heldigvis kommer familien rigtigt på landet til sidst – helt uden røg, og det er dejligt.

Et miljørigtigt – og moralsk opstød med diplomatiske løsninger. Den eneste af de fire bøger, der har et klart politisk budskab.

Det lille lokomotiv

36 sider

Gyldendal

Udgivet: 7.05.2009

Rejsen ud og hjem igen, som så mange litterære karakterer har gjort før. Det lille lokomotiv er fra 1963 og kunne være Disney-inspireret. Lokomotivet kører frem og tilbage med godsvogne. Det er lille og gammeldags og kommer aldrig nogen steder, og det ville egentligt gerne have været til Hillerød. Så en dag kørte det sin vej. Først gjorde det holdt ved en station, hvor der stod mennesker og ventede, men da der ikke var plads til passagerer, kørte det videre ud i verden. På et tidspunkt slap skinnerne op, og toget fortsatte blandt andet i et køkken, hvor en kvinde stod og lavede mad. Til sidst når det frem til Hillerød, men det er alligevel bedst at vende hjem. Banefolkene reparer alt det der er blevet ødelagt på lokomotivets tur, og det lille lokomotiv kører igen frem og tilbage med godsvognene.

Som et bedre eventyr, hvad enten hovedpersonen nu er den unge prins, Rødhætte eller honningkagemanden, blot med socialrealistiske, danske rødder, som da lokomotivet bliver beordret til at tørre fødderne i måtten.

Hvordan vi fik vores naboer

40 sider

Gyldendal

Udgivet: 7.05.2009

Igen en spændende demonstration af hvordan en tegning kan udvikle sig. Hvordan jeg-fortælleren, en ganske almindelig dreng med en ganske almindelig familie, i en stribe tegninger forvandles eftertrykkeligt til en flok sørøvere, huset bliver til et slot, og familiens lille træjolle, Skroget, bliver til en fregat med navnet Skriget. På den vilde færd på havet tager de fanger, som de bringer med sig hjem. Efterhånden får de brugt al deres guld, og det bliver lidt dyrt med det hjemlige slot, der så udskiftes med et almindeligt hus, der ligner det gamle. Fangerne bliver lidt dyre i drift, så de får også deres eget hus, og noget arbejde, så de ikke belaster familiens økonomi. Til sidst bliver det hele helt almindeligt igen.

En vidunderlig fortælling om at kedsommelig almindelighed kan være et overraskende dække for vildskab og sørøveri! Fantasien er lige under overfladen.

Denne bog udkom første gang i 1969.

Birte Strandby