Get the Flash Player to see this rotator.
Anbefal denne side
Print denne side
Sitemap
Tilmeld nyhedsbrev

 
LasermadenLasermanden
- En racist ser rødt
Forfatter:Gellert Tamas
Forlag: People’s Press
400 sider.
 
 
Lasermanden er både spændende og interessant læsning. Det er en såkaldt doku-krimi, der har baggrund i virkelige hændelser i Stockholm i 1991-92, hvor en mand over en periode på ca. syv måneder nedskød 11 indvandrere samtidigt med han begik 20 væbnede bankrøverier. Ved et næsten utroligt held døde kun et af ofrene, mens resten blev mere eller mindre alvorligt kvæstede. Den første håndfuld ofre skød han fra baghold med et gevær med lasersigte, hvilket gav ham tilnavnet Lasermanden, mens de sidste række ofre blev skudt ned på klods hold med en Smith & Wesson revolver.

I bogen giver Gellert Tamas ikke alene en indlevende bertetning af efterforskningen, men han tegner også et unikt billede af den psykopatiske gerningsmand, John Ausonius.

Først efter over otte års afsoning af sin livstidsdom tilstod Ausonius forbrydelserne, hvorefter han i fængslet gav fyrre timers interview til Tamas, hvilket naturligvis har givet forfatteren et helt specielt indblik i seriemorderens baggrund og mentalitet.

Udover at være spændende læsning er bogen også en meget interessant fremstilling af det svenske samfund og indvandrerdebatten hinsidans i begyndelsen af halvfemserne. Vi får også et lidet flatterende billede af Fremskridtspartiets daværende svenske søsterparti Ny Demokrati – landsbytosser er her et ret så passende udtryk. Lasermanden er absolut en læseværdig bog.
 
Jan Vandall
Webbureauet Krogstrup & Hede