Get the Flash Player to see this rotator.
Anbefal denne side
Print denne side
Sitemap
Tilmeld nyhedsbrev

 

Naboerne fra Bagdad

Forfatter: Mogens BlomNaboerne fra Bagdad
 
282 sider

Forlaget Sohn

Udgivet: 21.03.2009

 

Hurtig, politisk spænding med socialrealistiske rødder og i lighed med femikrimierne er der også plads til hjemlige problemer og føleri på sidelinien, der dog på intet tidspunkt tager billedet fra opklaringsarbejdet. Det socialrealistiske består blandt andet i det miljø, der skabes i såvel Sandholmlejren som på Christiansborg af regeringens 'umenneskelige og hykleriske politik på udlændingeområdet, en regering der lader sig slæbe rundt i manegen af et såkaldt støtteparti'. Støttepartiet repræsenteres i øvrigt af  Henning Andreasen, der ikke er en mand, der lader sig distrahere af historier om psykisk svage mennesker i flygtningelejrene, mennesker der risikerer livet, når de returneres til Bagdad. Som det sker for Layla, efter at hun er blevet udvist fra Danmark.

 

I København udsættes hendes fætter Ali for mordbrand. På den næsten nedbrændte væg står der 'Fucking perkersvin', og politiet begynder derfor eftersøgningen blandt nynazistiske bander.

Martin Høgh er hovedopdageren. Han arbejder for Forsvarets Efterretningstjeneste, men udlånes til Københavns Politi for at hjælpe med opklaringen af mordbranden, der viser sig at have alt andet end racistiske motiver, omend den danske statsautoriserede racisme spiller en væsentlig rolle i plottet.

Martin har en skilsmisse og to delebørn med sig, men er forelsket i kollegaen Benedikte.

I persongalleriet indgår også araberen Adam, der med en lejemorders fokusering søger efter sit mål  samt et medlem af Baath-partiet, der går ind for, at den irakiske modstandsbevægelse overtager regeringen af Irak.

 

De sociale relationer virker lidt kunstige, selvom territorieafmærkningerne inden for de forskellige efterretninger muligvis er autentiske. En vaks, lidt inviklet lille krimi, men heldigvis er alle løse ender pænt bundet sammen i slutningen.

 

Birte Strandby

Webbureauet Krogstrup & Hede