Get the Flash Player to see this rotator.
Anbefal denne side
Print denne side
Sitemap
Tilmeld nyhedsbrev
HævnHævn
Forfatter: Stine Bolther
272 sider
Politikens Forlag
Udgivet: 26.03.2009

Ny krimi med gammelkendte scenarier. Plottet er traditionelt opbygget og har en lille, heftig spændingskurve i slutningen. Hovedpersonen er stereotyp, og sproget lidt charmeforladt, hvilket gør romanen end anelse mere langsommelig end sædvanligt for krimier. Der er ikke megen humor og ingen dyberegående portrætter. Til gengæld ved vi, at hovedpersonen, Lise, har smukt rødt hår, og at hun kan finde på at rette krøllerne ud, når hun skal i byen.
Lise er journalisten, der af sin avis, Dagens Nyheder, sættes på sagen om det uhyggelige dobbeltdrab på justitsministeren og hans kone. Allerede kort efter mordet arresteres den første mistænkte, men selv med sine gode kontakter inden for politiet, kan Lise ikke få oplyst, hvem det er. Efterfølgende får hun kontakt med ofrenes familie, og et mord senere kommer hun i ubehagelig nærkontakt med morderen selv.

Som alle andre hovedpersoner i kriminalromaner, hvad enten det er journalister eller politimennesker, har Lise problemer med kærlighedslivet, her begrænset til omtale af en vankelmodig kæreste ved navn Erik og refereret til med udtrykket: ...sit rodede kærlighedsliv. Desuden har hun en kort, 20-liniers affære uden antydning af gnist eller sammenhæng med romanen i øvrigt.

Kontakten inden for politiet kaldes Søren Sporhund, alle andre hedder noget med -sen. Handlinger og omgivelser er ikke meget beskrevet, derimod er dialogen en hyppig meddelelsesform, eksempelvis: Hun lever godt nok på samfundets bund – siger journalisten til fotografen.

Stine Bolther har som kriminalreporter erfaring med både journalistgerningen og kriminaliteten, alligevel virker romanen ikke helt overbevisende. Undtaget herfra er opbygning og plot, der trods alt nok skal få læseren trukket gennem bogen.

Birte Strandby
Webbureauet Krogstrup & Hede