Get the Flash Player to see this rotator.
Anbefal denne side
Print denne side
Sitemap
Tilmeld nyhedsbrev

 

Stille nuStille nu

Forfatter: Viveca Steen
Oversat af Ellen Boen
 
388 sider

Forlag: Rosinante

Udgivet: 17.03.2009

 

Om denne krimi kan siges, at sproget er trivielt, plottet ordinært, humoren uhyre beskeden, og den er mindre socialrealistisk end standarden for svenske krimier de sidste 10 år. På plussiden er så, at personerne har så meget baggrund med sig, at de netop ikke er stereotype, at der er en fin mordfrekvens til at holde liv i læserens opmærksomhed, og der er en velaccelererende spændingsopbygning til den overraskende slutning. Og hvad kan man mere forlange af en krimi?

 

Hovedpersonerne er kriminalspektør Thomas og jurist Nora. De er barndomsvenner, og begge fra øen Sandham i den stockholmske skærgård, hvor det første lig findes, og godt to uger senere det andet.

Thomas er enlig efter et traumatisk afsluttet ægteskab, og Nora er pr. definition lykkelig gift på 12. år og mor til to små drenge. Det vil sige, under opklaringen opdager hun, at hendes ægtefælles venlighed og store charme dækker effektivt over en mere en almindelig gennemført mandschauvinisme, der ikke giver megen adgang til hustrukarriere, selvom hans forbindelser til overklassen giver gode muligheder for en tilværelse i Gucci-klassen.

 

Det andet mord beviser, at det første lig også var resultatet af et mord, og fører i øvrigt det tredje mord med sig. Der mangler bare et motiv og naturligvis en morder. Men alt kan findes på den lille ø i skærgården.

 

Der er enkelte småfejl. Eksempelvis er det lidt forbavsende, at en øboer der gennem 40 år har boet tæt ved færgelejet, ikke ved hvornår færgen sejler, og så er der floskler såsom: Hans instinkt sagde ham, at de tre dødsfald hang sammen... Ellers glimrende underholdning. 


Birte Strandby
 
Webbureauet Krogstrup & Hede