Get the Flash Player to see this rotator.
Anbefal denne side
Print denne side
Sitemap
Tilmeld nyhedsbrev

Den stensikre vej til fiaskoDen stensikre vej til fiasko

Forfatter: Hanne Feldthus
284 sider
Gyldendal Business
Udgivet: 27.02.2009


Trods den intrigerende titel er det lidt småt med nyhederne i denne selvhjælpsbog til erhvervslivet. I stedet for at reklamere for forkromede løsninger, der har hjulpet andre virksomheder, gør denne bog det omvendte, det vil sige beskriver, hvordan man kan få tingene til at gå helt i hårdknude. Det er endda som i andre bøger af samme kaliber stillet op i lister:


Fem stensikre måder at opnå fiasko på:

Koncentrer dig først og fremmest om dig selv og dine egne behov.

Løs dine opgaver i den rækkefølge, du er i humør til

osv.


Det giver underholdende afbræk, men bortset fra den bagvendte angrebsvinkel, er der ikke nye appelsiner i turbanen.


De gode råd består blandt andet i, at man overvejer, hvad virksomhedens formål er, og her er profitmaksimering ikke en opgave, der kan motivere på sigt. I stedet kan man koncentrere sig om, hvad man kan tilføre samfundet: Sunde madprodukter, energirigtig produktion. Som i øvrigt beskrevet i blandt andet Funky Business og Pris eller Poesi fra 2008 (anmeldt på Bogvægten.dk)


Desuden bebrejdes ''gamle'' virksomheder deres tilbøjelighed til ''mikromanagement'' og tilbøjeligheden til at tænke i abstraktioner: Det er ikke socialgruppe fem, men den enlige mor på cyklen, der er kunden. Altså kommunikation med kunderne som også nævnt i Forbrugeren i førersædet.


Konkluderende er det en serie selvfølgeligheder leveret i et rapt sprog og med forfatterens egne, udmærkede eksempler på både succes og fiasko - Jan Carlzon og Q8 henholdsvis. Men hvis man vil huske, hvorfor man ikke bare skal efterligne alle de andre, er det en praktisk bog at have ved hånden.



Birte Strandby

Webbureauet Krogstrup & Hede