Oversættelse: Dorthe Nors

412 sider, 299,95 kr.

Forlag: Lindhardt og Ringhof

Johan Theorin er braget ind på den svenske krimiscene. ’Natstorm’ gav ham Det Svenske krimiakademis pris for bedste krimi i 2008, ligesom han i 2007 fik debutantprisen for sin første krimi ’Skumringstimen’, der allerede er oversat til 14 sprog og bliver filmatiseret.

Theorins helt specielle stil er en fascinerende blanding af mordhistorier, spøgelsesfortælling og familiekrønnike. En anderledes og stort anlagt krimi som emmer af barsk svensk vinter med skæbner som griber uhyggeligt ind i hinanden. Der er ikke noget forhastet over Theorins roman. Langsomt opbygges og fortættes spændingen, mørke sammenhænge anes og katastroferne indfinder sig med jævne mellemrum.

Efter en familietragedie flytter Joakim og Katrine med deres to børn til et øde beliggende hus ved Ålands kyst, som de går i gang med at renovere. Men de flytter til et stort hus fyldt med dramatiske tragedier. I indslag på 2 – 5 sider får vi husets historie, fra det i 1846 blev bygget af tømmer fra et forlist fragtskib samtidig med to fyrtårne blev opført af granit fra et kapel.

Hårdnakkede rygter har altid berettet om spøgeri på gården, hvor tilstedeværelsen af de dødes ånder da også føles ganske massivt. Efter 160 år klæber tragedierne stadig til husets beboere. Den tilflyttede familie får deres rigelige andel og inden længe drukner endnu en.

Samtidig med familien på gården følger vi en lokal tyvebande med et par morderiske psykopater – som konstant spørger Alistair Crowley til råds gennem deres ouijabræt - og den lokale kvindelige betjent med sit indviklede kærlighedsliv. Hovedpersonerne flettes ind i hinanden i en skæbnesvanger begivenhedsrække med dramatisk udgang. Det gamle hus har det med at tiltrække morderiske individer, og der serveres artige overraskelser til det sidste. Endnu en rigtig anbefalelsesværdig svensker.

Jan Vandall/bogvægten.dk