Indespærret

280 sider

Thomas, der er ansat på Solängens Ungdomshjem sparkes og slås til døde. Der er fem mistænkte, men de benægter indledningsvist ethvert kendskab til sagen. Svea skal repræsentere Jerry, den ene af drengene, i retten, og han kommer efterhånden med en forklaring. Svea har desuden sin egen, komplicerede tilværelse med en baby undervejs og et overhængende ægteskab. Hun er ikke helt sikker på, hvem der er far til babyen, og faktisk er hun slet ikke sikker på, at hun vil giftes og have barn.

Det er en rå skildring af et kynisk miljø, og Svea viser sig at være sejere end både Bruce Willis i Last Man Standing, Clint Eastwood, eller - hvis man har set de ældre film i den kategori - Charles Bronson og Spencer Tracy: Hun får nemlig et barn i umiddelbar tilknytning til et voldelig og racistisk overfald.

I denne krimi er der ikke gjort forsøg på at skille krimihandling og hovedpersonens privatliv, og hvis man søger plottet, kan man hurtigt få lidt for meget af hovedpersonen. Til gengæld har damen fundet en ny plads i en voldelig mandeverden i lighed med Uma Thurman i Kill Bill: Kvinden der kan fokusere så meget på målet, at hun kan sætte sig ud over enhver forhindring! At hun så til gengæld er noget følelsesmæssigt afstumpet må være en del af prisen.

Bogen er let læst med mange to-siders afsnit, og der er udvikling på alle sider. Der er også lidt ekstra tempo på slutningen, men det mest interessante er nok udviklingen i Sveas privatliv. Historien er realistisk. Det er spørgsmålet, om Svea er det.

Birte Strandby