En plads i solen

Forfatter: Liza Marklund

589 sider

Forlag: Rosinante

Så er Kvällspressens Annika Bengtzon på banen igen. Denne gang kaster den svenske frokostpresses enfant terrible sig hovedkulds ud i nye eventyr både i Sverige, på Costa del Sol og i Marokko.

Annika er blevet skilt og er nu hver anden uge alenemor med to børn. På jobbet er der også store problemer. Hun vil stadig ikke have en chefstilling, fordi hun vil finde og skrive sine egene historier. Men den unge Patrik, der så bliver hendes chef, er en smålig sensationsjæger af populærunderholdningens ikke-nyheder, hvilket slet ikke passer til Annikas temperament og syn på journalistik.

Annikas bliver sendt til Solkysten (Costa del Crime) for at dække gasmordet på en forhenværende svensk ishockeystjerne og hans familie. Som sædvanlig drager Annika andre konklusioner i sagen end hendes overordnede på avisen, men med sin stædighed vender hun i det næste halve år gang på gang tilbage til historien og finder naturligvis til sidst ud ad de skjulte sammenhænge og sandheder i den vidtforgrenede og spegede sag.

En plads i solen

har et underholdende og godt researchet plot, selvom det måske stritter ud til lidt for mange sider. F.eks. virker det fortælletekniske kneb med en slags dagbog, der skaber en forbindelse til det nazistiske Tyskland noget søgt og overflødigt og egentlig mere egnet til at skabe forvirring end overblik i det ret så omfangsrige persongalleri.

Der nok kommet lidt for meget serie over Annika Bengtzon. Der er mange referencer til tidligere bøger, og så meget som handlinger og persongalleri er flettet sammen, kan det kan være svært at følge med i de mange personer, hvis man starter med dette ottende bind som er ret tæt forbundet til den forrige Bengtzon-roman: Livstid.