Forfatter: Mons Kallentoft
Oversat af Lilian Kingo
496 sider

Forlag: Gyldendal

Kriminalkommissær Malin Fors går rundt i et sommerhedt Linköping, sveder og keder sig. Men så bliver en ung pige fundet i parken. Hun er i live, men såret, muligvis voldtaget - nøgen og renvasket. Hun kan ikke huske noget om, hvad der er sket. Lidt senere finder politiet liget af en anden ung pige - såret og renvasket, pakket ind i plastic. Malin og Zeke får færten af en morder, der giver Hannibal the Cannibal kamp til stregen, hvad angår inddragelse af splatterelementer. Samme morder jages i øvrigt også af et menneske, der har noget at hævne, og i dette spændingsfelt mellem det der med en hurtig læserdiagnosticering kan kaldes skingrende sindssyge og så den voldsomme hævntørst fra morderens jæger, befinder Malin og Zeke sig - Malin med en stadigt klarere bevidsthed om, at hun selv er mor til en pige på samme alder som ofrene. Og så kommer hun hjem til et tomt hus...

Handlingen med Malin og politiarbejdet dominerer romanen, men vi hører også gerningsmandens stemme - englemageren som vedkommende poetisk betegner sig selv- i lighed med andre mordere inden for litteratur om mafia og nazisme - og den stilfærdige, patetiske stemme fra en ung pige, der er død som offer for samme gerningsmand.

Der er lagt op til et rigtig godt gyserniveau, og slutningen er ulideligt spændende, uden at floppe ud som krimislutninger desværre jævnligt gør. Selve handlingen er typisk krimi: Hårdt plaget politi med egne vanskeligheder står overfor mystisk og uhyggelig mordgåde, der kan blive personlig. Men det er en nærværende fortælling og en fint accelerende spændingskurve, som kan nydes.

Birte Strandby