Kamæleonens skygge

384 sider. 

Forlag: Samleren

  

En Scimitar-rekognosceringstankvogn støder på en vejsidebombe i Irak. To engelske soldater dræbes, og løjtnant Charles Achand kvæstes hårdt. Da han vågner på et hospital i London, er hans personlighed forandret. Han er blevet paranoid, aggressiv og tåler ikke berøringer - især ikke kvinders, og den kvinde, han var forlovet med før afrejsen til Irak, forsøger han at kvæle, da hun besøger ham på hospitalet.

Samtidigt med at han udskrives, kommer en seriemorder på banen, hvis foretrukne ofre er ældre, homoseksuelle mænd. Achand er den oplagte gerningsmand, ikke mindst fordi mordene er begået i voldsomt raseri, og der er efterhånden en del vidner til hans raserianfald. En lesbisk, pengeglad vægtløfter i sværvægtsklassen forhindrer Archand i et voldeligt overfald, og under arbejdet med at finde seriemorderen danner de et interessant og lidt mærkværdigt makkerpar.

 

Walters giver som sædvanligt et godt indblik i hovedpersonen, og traumet fra krigen er overbevisende illustreret blandt andet af de læger, Archand møder. Romanen giver et realistisk nutidsbillede, og fortællingen er suppleret med små faglige indblik i for eksempel Jungs begreb synkronicitet - meningsfyldte sammentræf.

 

At Walters tager udgangspunkt i Irak-krigen gør bogen aktuel og vedkommende, og der er en fin spænding gennem hele læsningen. Plottet er til gengæld ikke særligt overraskende, og den øvede Walters-læser - eller enhver anden trænet krimilæser for den sags skyld - vil have gode muligheder for at gætte (dele af) slutningen, men romanen er så velskrevet, at det gør egenligt ikke så meget. Det er i opbygningen en forholdsvis traditionel kriminalroman, og ikke noget dårligt valg, hvis man er til traditionelle krimier i et par hyggetimer.

 

Birte Strandby