Anbefal denne side
Print denne side
Sitemap
Tilmeld nyhedsbrev
 
Falder frit som i en drømKlik for at se forsiden!
 
Forfatter: Leif GW Persson

Forlag: Modtryk

 

Krimi med håndmadder

 
Når chefen for Rigskriminalpolitiet i Leif GW Perssons Falder frit som i en drøm diskret søger at opklare Palmemordet 20 år efter det blev begået, så er det med håndmadder på programmet i en moderne kriminalroman, der netop bærer dette umiskendelige skandinaviske præg – at een lige snupper en hjemmesmurt mad og en kold pils til at tænke over mordet på.

  Ovenstående skal dog ikke skræmme een til at tro, at det derfor er kedeligt og jævnt, for det er det langt fra. Under læsningen bliver jeg straks involveret i Perssons fortælling. Dels er emnet interessant krimi-stof, hvilket en anelse selvbevidst er udtalt i bogen af Johansson selv som en slags indre præmis, dels sætter forfatteren raskt i gang på en måde så jeg fra begyndelsen af er stemt for historien, er let suget ind i eller bundet, om een vil, af bogens univers.

  Romanen er det sidste men selvstændige bind i romantrilogien om efterforskningen af mordet på Sveriges Statsminister Oluf Palme i 1986. Vi følger den hårdkogte, selfmade chef for Rigskriminalpolitiet Lars Martin Johansson, en legende indenfor styrken. Han står overfor pension og vil se en sidste gang på Palmemordet i et svagt håb om at afslutte karrieren med en brilliant opklaring.

  Det har Johansson selvfølgelig hjælp til. En række efterforskere med hver deres kompetencer og med hver deres syn på mysteriet skal endnu engang tage sagen op og se på den med såkaldt friske øjne. Hele dette galleri af mennesker omkring Johansson har Persson fint fat i at levendegøre for os. Eneste problem i personskildringerne er Johanssons forhold til sin hustru. Det forhold dækker over noget underligt uforklaret, men det er måske Persson pointe i en eller anden forstand – at arbejdet for en mand som Johansson skaber et grundlæggende fravær overfor den eller dem, der står ham nærmest. Udover denne lille skurren i historien så har romanen en nærværende og troværdig måde at skildre sine personer på, og det er spændende at følge hvordan Persson med snilde tråder denne nål og stikker den i ballonen, så hele molevitten eksploderer midt i håndpils og smørrebrød.
 
Thomas Riise
 
 
 
Webbureauet Krogstrup & Hede