|
|
På udkig efter Hemingway Forfatter: Leif Davidsen 378 sider Forlag: Lindhardt og Ringhof Det starter rigtigt godt i Leif Davidsens nyeste krimi På udkig efter Hemingway: ‘Det begyndte på kirkegården. Det var ikke en hvilken som helst kirkegård. Den var hed og støvet og lige så rodet som alt andet i USA…’ Man får straks associationer til klassisk krimi med humor og socialrealisme, men der er mere moderne feel-good stemning end krimi-noir over bogen.
Hovedpersonen er John C. Petersen, gymnasielærer i spansk og på ferie i Florida. Efter konens alt for tidlige død er han taget på en Hemingway-ferie for at dyrke sit forfatteridol i dennes eget miljø. Da han besøger Sloppy Joes gravsted, møder han en gammel cubaner, som overtaler ham til at tage et brev til en datter på Cuba. John indvilliger, men kort efter bliver han ført sammen med en CIA-agent, der vil betale 50.000$, hvis John samtidig vil kontakte datterens mand, som tilfældigvis er oberst i den cubanske sikkerhedstjeneste og efter sigende til salg for amerikanske dollars nu, hvor Castro er ved at synge på sidste vers. Der er selvfølgelig flere skjulte - og yderst livsfarlige - dagsordener i dette tilbud, og den kære John må udvikle sig til en ren helt for at redde sig selv, pigen og indtil flere uskyldige - for ikke at tale om en dyrebar litterær skat. Som altid hos Davidsen er historien rigtig godt fortalt og plottet hænger også ganske godt sammen med alle dets klassiske ingredienser. Historien er fortalt i jeg-form og ses kun fra Johns synsvinkel. Det er med til at øge læserens fornemmelse for Johns følelse af klaustrofobi over ikke at vide hvilke spin, der foregår omkring ham. På udkig efter Hemingway er et garanteret gedigent stykke krimihåndværk for Davidsens store læserskare. Men han har nu gjort det bedre. Der er lige lovlig meget kliche over personerne, ligesom politisk korrekthed og poleret overflade ikke rigtigt giver bid. Den pæne lærers mange erindringer om sin afdøde kone er også lidt for meget af det samme, hvilket jeg også synes gælder de stereotype beskrivelser af ‘stakkels Cuba’.
Med den rette tilskæring vil det være et perfekt filmmanuskript. Man får jævnligt det indtryk, at romanen mere er skrevet for biografgængere end for læsere.
Jan Vandall/bogvægten.dk
|
