Get the Flash Player to see this rotator.
Anbefal denne side
Print denne side
Sitemap
Tilmeld nyhedsbrev
Næsten død mand
Forfatter: Åke Edwardson
493 sider
Oversat af Søren Vinterberg
Forlag: Rosinante

Så er Winter og kollegerne på banen igen, og man skal være fan for at klare de 493 sider - eller rettere, man skal have god tid, for det er stadigt en rigtig hyggekrimi.

En bil findes ved et berygtet ''selvmordssted'' - motoren kører og alle døre står åbent. Men der er intet lig. Det er der til gengæld lidt senere i en parkeringskælder. En mand er blevet skudt siddende i en lånt bil. Der er sammenhæng mellem hændelserne - og de efterfølgende, men den er langt væk, faktisk ligger årsag adskillige år før virkning. Winter arbejder støt og forfølger som sædvanligt sit talent for at opfatte mislyde i ellers logiske sammenhænge. Ikke engang fysiske lidelser eller et krævende familieliv kan stå i vejen for hans vandring på opklaringens stenede sti. Sproget er godt, autentisk, personerne troværdige, politiarbejdet særdeles overbevisende, og de implicerede tilværelser absolut genkendelige. Så hvad mere kan man forlange?

Ja, måske lidt mere fart over feltet. Det er en lang og møjsommelig opbygning til et højdepunkt, der mest ligner lidt en nedtur - og realisme serveret i underholdningslitteratur skal vel helst være - underholdende eller vidensforøgende eller et eller andet, der gør det værd at læse sig gennem de næsten 500 sider. Der er stof til eftertanke, og Edwardson sørger behørigt for relevant samfundskritik. Ligeledes er alle krav til genren opfyldt og så lige lidt mere. Men man kan godt blive lidt stresset over den langsommelige progression i handlingen, selvom alt er velunderbygget og pænt struktureret. Det er ikke nok at være en pæn, realistisk krimi. Der skal også være en grund til at bladre om på næste side.

Birte Strandby
 
Webbureauet Krogstrup & Hede