368 sider.

Forlag: Rosinante

 

Nasreen bliver fundet dræbt i en glascontainer. Hun mangler den ene hånd, og hun er iført hijab, som hun ellers aldrig gik med. Senere findes en afskåret kvindehånd med Nasreens ring, men det er ikke Nasreens hånd. Med ujævne mellemrum dukker flere af seriemorderens ofre, unge, muslimske kvinder, op, og opklaringsarbejdet, der på intet tidspunkt er enkelt eller banalt, udvikles til en kamp for Marion og hendes kolleger i specialenheden, der i et multikulturelt Norge må slås både med egne fordomme og med resten af samfundets. Og som i øvrigt stilles foran en undersøgelseskommission for at blive afkrævet svar om metoder.

 

Roy Jacobsen bruger i denne roman - i lighed med blandt andet Paul Auster - kriminalromanens rammer til at dyrke andre litterære tilbøjeligheder. Men i modsætning til Paul Auster vedbliver det at være en krimi.

 

'Marions slør' er virtuost skrevet og giver et detaljeret og dybdegående portræt af hovedpersonen, Marion, der dog lider den tort at blive lidt småkedelig og rigeligt selvcentreret i længden. Hele bogen er mere eller mindre i direkte tale og forfatteren dukker kun op i enkelte, korte afsnit for at sætte scenariet for dialogerne eller for at give bevægelse til en af karaktererne. Det gør romanen levende og nærværende og bringer os tæt på opklaringens hovedpersoner, og det gør det også tydeligt, hvorfor opklaringsarbejde kan være så omstændeligt, og hvorfor og hvordan politifolk - som andre mennesker - kan lade sig forstyrre af fordomme og følelser. Samtidigt er der selvsagt langt mere spræl i opklaringsarbejdet, end når dette blot beskrives eller opremses. Spændende roman med god indsigt i personer og fordomme.

 

Birte Strandby