Get the Flash Player to see this rotator.
|
|
De nøgne kvinders ø
 Forfatter: Inger Frimansson
348 sider, Oversat af Asta Smith-Hansen
Politikens Forlag De nøgne kvinders ø er en lille, svensk ø, hvor man i gamle dage anbragte utro kvinder uden tøj og uden mad. Siger overleveringen. Det er ikke sikkert, at det er rigtigt, men uhyggen er der alligevel. Især for Tobias der er kommet hjem til sin fars gård for at hjælpe med driften, mens faren er sengeliggende. Tobias regner med et par dages hårdt arbejde, og så tilbage til den nye detektiv, der er hovedperson i den bog, han er ved at skrive. Det går naturligvis anderledes. Sabina, farens kone, øver en kraftig tiltrækning på Tobias. Til gengæld må de også trækkes med modbydelige Hardy, der er landsbyens bedste udgave af ondskab, hvilket påvirker blandt andet Adam, Sabinas udviklingshæmmede søn. Men stort set går tingene ok, indtil det pludselig går helt galt, og Tobias står med dilemmaer, som han troede, var forbeholdt hans romanfigurer. En ting er at gemme et lig, men har nogen set noget, mærket noget? Og hvis det nu ellers går godt, hvorfor får man så mareridt? Det lille landsbymiljø med dets følelser, ambitioner, nederlag og store nysgerrighed er velbeskrevet. Stemningen opbygges langsomt men støt, og politiets rolle er underspillet i forhold til den krimi, der vokser op om vores hovedperson. Landsbyen emmer af snigende mistanker og urolige samvittigheder, praktiske hukommelsessvigt og en passende portion kynisme, når der skal handles. Romanens struktur er ikke uden lighed med opbygningen i Ruth Rendells romaner, men mere sanset og mindre markeret. Det er en nærværende og let læst roman, der handler lidt om os alle, og om hvad der styrer os. Birte Strandby |