Get the Flash Player to see this rotator.
Anbefal denne side
Print denne side
Sitemap
Tilmeld nyhedsbrev
 
Gi’ lyd – 9 sprogsange om hr Flodhest og hans venner 
Forfatter: Helge Teglgård 
23 sider og cd med oplæsning af de 9 historier og tilhørende sange, 
Special-pædagogisk forlag.
kr 178,- excl moms,
Gi’ lyd er 9 små historier med tilhørende sange, som på en underholdende måde giver mulighed for at træne de konsonantklynger, som er de vanskeligste at mestre.
Gennem små historier og sange tilegnes konsonantklyngerne DR, FL, GR, KL, KN, KR, STR og TR. Børnene gøres i historierne først opmærksom på lydende enkelt vis og derefter sammen. Når historierne er blevet læst op og drøftet udvides med den tilhørende sang. Historierne er sjove og understøttes fint af Thomas Balles glade illustrationer.
De små historier og sange er humoristiske og vil kunne fange børn i både børnehaver og skolernes mindste klasser, hvad enten de har udtalevanskeligheder eller ej. Da alle historier og sange findes på den tilhørende cd, er bogen nem at gå til og kan anvendes af både talepædagoger, pædagoger, lærere og forældre. Når børnene har prøvet at bruge bogen sammen med en voksen, vil de kunne arbejde videre alene.
I Gi’ lyd lykkes det Helge Teglgård, at lave et materiale som kan bruges til at give børn en øget opmærksomhed på udtale af vanskelige konsonantklynger ved hjælp af sjove historier og sange. Man kan håbe at mange børn vil lære hr. Flodhest og hans venner at kende, når de skal arbejde med udtalen af konsonantklynger.
 
Nana Marie Pedersen

 


Webbureauet Krogstrup & Hede