Get the Flash Player to see this rotator.
Anbefal denne side
Print denne side
Sitemap
Tilmeld nyhedsbrev

Julie Hastrup

Blodig genvej – en Rebekka Holm-krimi

327 sider

Rosinante

Udgivet: 01.11.2011

 

Indledningsvist en standard gennemsnits-midterlinjesøgende krimi af den type, man har læst før – som de to foregående i trilogien. Et barn forsvinder, måske er hun blevet dræbt. Familien afhøres, naboerne afhøres, politiet har problemer, afhøringerne begynder forfra. En sær lidt tilbagestående mand mistænkes og kan ikke gøre rede for sit alibi, hvorefter han bliver sat fast. Det passer fint ind i mønsteret, politichefen er glad – bortset fra, at mens den mistænkte sidder inde, forsvinder en anden lille pige og senere endnu en. Der er mistanke om pædofili, men efter en lang og langsom opbygning af handlingen, hvor krimien tenderer det kedsommelige, introduceres både motiv og morder som en overraskelse med ekstra dramatisk ledsagelse, og både politi og læsere viser sig at have satset på den forkerte mand.

 

Rebekka Holm arbejder koncentreret med baggrund i såvel tillærte værktøjer som intuition. Hun distraheres af forskellige forhold i privatlivet, kærester og ikke-kærester, og i arbejdslivet af ambitiøse overordnede, der tilsyneladende foretrækker afslutning fremfor opklaring. Udover distraktioner i selve politietaten belastes opklaringen af et mord begået ud fra de bedste intentioner, en selvtægt mod en formodet gerningsmand og en noget usædvanlig karrierestrategi. Og hvor de fleste krimier slutter med opklaringen, er der her et efterspil om skyld – og et om Rebekkas intime privatliv.

 

Rebekka der er meget sympatisk men ikke kommer læseren så meget nærmere i løbet af de tre krimier, er synsvinkelbærer undtagen et kort afsnit, hvor en af de forsvundne piger taler. Det fungerer for så vidt, at læseren ved, at hun er død, før politiet gør, men er ellers et forvirrende stilbrud.

 

Birte Strandby

 

Webbureauet Krogstrup & Hede