Get the Flash Player to see this rotator.
Anbefal denne side
Print denne side
Sitemap
Tilmeld nyhedsbrev

Zoë Ferraris

Slørets by

Oversat af Brian Christensen

510 sider

Mrs. Robinson

Udgivet: 30.09.2011

 

Nayir, ørkenguide og Katya, retstekniker, der mødtes i Ferraris’ forrige krimi Den sidste Sura, skal igen i fællesskab bidrage til opklaringen af et mord. Nayir er rettroende muslim, og det giver vanskeligheder, når han skal gebærde sig i en verden, hvor mængden af kvinder i det offentlige rum er stigende, hvorimod Katya mere og mere får øjnene op for, hvor besværligt det er at være kvinde og passe sit arbejde. Også det religiøse politi påtager sig stadigt flere opgaver, fordi gamle sæder og skikke hyppigt drages i tvivl. Men Nayir og Katya slås for at bevare et fornuftigt forhold til traditionerne og for blufærdigt at komme hinanden nærmere.

 

En ung kvinde findes dræbt, smadret til ukendelighed. Det viser sig, at hun er i gang med en fotodokumentation om Jeddas moralsk anstødelige sider.

 

I en anden del af Jedda sidder amerikanske Miriam Walker og venter på, at hendes mand skal komme tilbage med aftensmaden. Han kommer ikke tilbage, og det viser sig at han har haft kontakt til den dræbte kvinde og hendes filmprojekt, et projekt der viser sig at koste flere ofre og kræve god brug af Nayirs talenter for at overleve i ørkenen.

 

Handlingen er som krimihandlinger oftest er = mord, vidner søges og findes, spor afdækkes, flere mord, flere spor. Det fængende ved romanen er baggrunden, og hvordan vores hovedpersoner tackler deres opgaver under de (for europæere) utraditionelle forhold – omfattende det faktum, at der er dødsstraf for mord i Saudi-Arabien.

Især forholdet mellem Nayir og Katya, der er en sand balancegang mellem kultur og natur, er glimrende formidlet.

 

Birte Strandby

Webbureauet Krogstrup & Hede