Jan Wallentin

Strindbergs stjerne

Oversat af Birgitte Steffen Nielsen

576 sider

Gyldendal

Udgivet: 22.09.2011

Spændingsroman

 

Som i enhver bedre spændingsroman, hvad enten forfatteren hedder Jeffrey Archer eller Dan Brown, lægges der ud med fundet af et lig. Det fører til en flugt, der fører til forbløffende afsløringer med baggrund i mord begået i 1897 såvel som forbrydelser under 1. og 2. verdenskrig.

 

Vores helt, Don Titelman, er glad for sandheden, men har derudover ikke mange ligheder med gængse krimi-helte. Eksempelvis bærer han rundt på et imponerende lager af moderne medicin, som han flittigt benytter sig af, både når han skal kvikkes op, og når han – eller eventuelle fjender – har behov for noget stærkt beroligende.

 

De første mange sider er ikke særligt fængende, sproget er ordinært og det er vanskeligt at holde styr på, hvordan de mange personer kommer ind i billedet og ikke mindst hvorfor. Til gengæld kommer der fart og spænding over projektet efter side 130. 

Don og hans advokat, Eva, ser sig pludselig jaget i forbindelse med mordet på den dykker, der fandt romanens første lig. Heldigvis har Don en søster, der råder over en luksuriøs godsvogn – indrettet i stil med Christies Mordet i Orientekspressen – som hun med adgang til fragtfirmaets edb-system kan sende rundt i Europa. Don og Eva finder efter en uappetitlig skattejagt den ene af romanens to MacGuffins, og så bliver de selv fundet med alt hvad dette indebærer af ubehageligheder, uventede redninger og en knivspids blandet overtro/magi. En relativt høj morbiditetsfrekvens med jævnlige referencer til et af Baudelaires mere makabre digte bidrager til koloritten, slutningen er lang og overraskelsesbehæftet, og alle er noget andet end de forventes at være.

 

Birte Strandby