I baggrunden huserer også Hvid og Bellings on/off forhold, som de ikke rigtigt kan få til at hænge sammen med jobbet, og som faktisk også virker lidt malplaceret.

I overensstemmelse med nordisk krimisædvane er der enkelte kritiske udsagn om dagens Danmark, som da den ansatte på hjemmet for utilpassede unge fortæller om den direkte sammenhæng mellem personalereduktion og øget medicinering af beboerne.

Plottet er ok – mere autentisk end overraskende, og der er hele tiden progression i handlingen. Opklaringsarbejdet består som det jævnligt er tilfældet hovedsageligt i afhøringer af mulige involverede, og med tilstrækkeligt mange gentagelser kommer politiet så frem til en mulig morder – oven i købet med motiv.