Get the Flash Player to see this rotator.
Anbefal denne side
Print denne side
Sitemap
Tilmeld nyhedsbrev
Lars Kjædegaard
Den sidste dommer – en Hvid & Belling-krimi
285 sider
Rosinante 
Udgivet: 23.9.2011 
 
Et overraskende mord i det nordsjællandske aktiverer såvel politiets lokale repræsentant, Lone Jensen, som de to efterforskere fra København, Anita Hvid og Thor Belling. Som oftest i krimier kniber det med passende spor, en ung mand fra lokalområdet mistænkes – mest fordi han har en voldsdom og i øvrigt ikke har noget særligt alibi. Kort tid efter mordet finder man mordvåbenet i den unge mands hjem, men der er stadigt noget, der ikke hænger sammen. Så sker der endnu et dødsfald, en bog om forbrydelser får politiet til at skifte bane, og der viser sig en tilknytning til et andet mord begået 38 år tidligere.
 
Det lokale politi – Panserbassen i minisamfundet - Lone Jensen der har kontor i en nedlagt spejderhytte for ikke at komme for langt væk fra distriktet – er et af krimiens mere raffinerede indslag, fordi hun i høj grad står for en fornuft og en jordbundethed, som man kunne ønske for enhver autoritet.

I baggrunden huserer også Hvid og Bellings on/off forhold, som de ikke rigtigt kan få til at hænge sammen med jobbet, og som faktisk også virker lidt malplaceret.

I overensstemmelse med nordisk krimisædvane er der enkelte kritiske udsagn om dagens Danmark, som da den ansatte på hjemmet for utilpassede unge fortæller om den direkte sammenhæng mellem personalereduktion og øget medicinering af beboerne.

Plottet er ok – mere autentisk end overraskende, og der er hele tiden progression i handlingen. Opklaringsarbejdet består som det jævnligt er tilfældet hovedsageligt i afhøringer af mulige involverede, og med tilstrækkeligt mange gentagelser kommer politiet så frem til en mulig morder – oven i købet med motiv.

 
Birte Strandby

Webbureauet Krogstrup & Hede