Get the Flash Player to see this rotator.
Anbefal denne side
Print denne side
Sitemap
Tilmeld nyhedsbrev

Jenny Wingfield

Da bunden faldt ud af himlen

Oversat af Alis Friis Caspersen

318 sider

Cicero

Udgivet: 01.09.2011

 

Let og humoristisk debutroman om en amerikansk familie i halvtredserne. Tydeligvis en udløber af den litterære tradition, der omhandler fattige, hvide (religiøse) amerikanere, og velkendt fra Tobacco Road af Caldwell, Steinbecks Dagdriverbanden, En dejlig torsdag og Sinclair Lewis' Elmer Gantry. Og til dels repræsenteret i Biernes hemmelige liv (2009) af Sue Monk Kidd

 

Tonen er neutral, når lidelser gengives og kærlig, når Moses-familien omtales, især når det handler om pigen Swan med efternavnet Lake, der med sin livskraft og evige beredthed alene er i stand til at opveje familiens svagheder og dårlige minder.

 

Romanen begynder med et selvmord i Moses-familien. I centrum står Willadee Moses og Samuel, hun er hårdtarbejdende, og han er vækkelsesprædikant. De har tre børn: Swan, Bienville og Noble, og i det fædrene hjem bor også Willadees mor og bror samt brorens kone Bernice, hvis hedeste ønske i dette liv er at forføre Samuel, som hun engang var kæreste med.
Centralt står også familien Ballenger, hvis overhoved med god grund omtales som satans svigersøn, en mand så led at djævlen må blive bange. Det lykkes Ballenger at få skræmt sin egen søn væk fra hjemmet og direkte over i favnen på familien Moses. Men Ballenger er ikke en mand, der tager let på at flytte børn væk fra forældrenes revselsesret, og romanen udvikler sig ganske dramatisk, indtil en engel tager sig af djævlen, og optimismen vender tilbage til de hårdt prøvede Moses'.

 

Bogen vrimler med nuancerede personligheder, fantastiske scener med de energiske børns angreb på tilværelsen og lidt om de fristelser og udfordringer en gudbenådet vækkelsesprædikants møder.

 

Birte Strandby

Webbureauet Krogstrup & Hede