Carsten Andersen

Ifølge Lukas

312 sider

Politikens Forlag

Udgivet: 19.08.2011

 

Semi-krimi bygget med lonely rider i hovedrollen.

Lukas er journalist, men siger sit job op til sin chefs forargelse og irritation. Han har planlagt at holde fri, men en bekendt, en redaktør af et nyt magasin, får ham overtalt til at gå i flæsket på en mystisk historie om en vagt, der har ligget død det meste af en dag i et relativt befærdet område, før drabet blev meldt til politiet. Det viser sig, at afdøde var en bekendt fra Lukas’ ungdom, og han følger sporene fra ridestalden og de kyniske hesteejere tilbage til sin fødeby i Jylland. Her vil han ved samme lejlighed tale med den advokat, der forvalter hans nyligt afdøde fars bo.

 

Så gør Lukas som alle andre journalister/detektiver: Kontakter gamle bekendte, ofrets forældre og kommer opklaringen så nær, at nogen forsøger at myrde ham. Når Lukas ikke fungerer som opdager, eller ruger over sine ungdomsminder og det forfærdende forhold han havde til sin far, bruger han tiden på at afvise skønne kvinder blandt andre en nærgående guide på galopbanen og i overklassemiljøet og advokaten i provinsbyen. Umiddelbart udvikles ingen romancer under handlingsforløbet, men en af dem er skyld i, at Lukas overraskende bliver ejer af en galophest.

 

Det der ville have været en opklaring, hvis der havde været tale om en krimi, bliver en lidt flad og ikke særligt chokerende afsløring af forhold, der ikke virker særligt kompromitterende. Krimistilen er fin til at give skelet til beskrivelsen af Lukas og hans hjemby. Samlet set er Lukas et hyggeligt bekendtskab, men næppe en man vil huske længe.

 

Birte Strandby