|
|
Maria Holkenfeldt Behrendt Mit bedste karriereråd – 85 topfolk afslører opskriften på succes 234 sider Gads Forlag Udgivet: Marts 2011 Selve titlen er misvisende, idet bogen næppe indeholder afsløringer - det meste er hørt før. Til gengæld er det interessant omend ikke påfaldende, hvem der siger hvad. Hovedparten af de adspurgte er enige om, at man skal arbejde med det man brænder for, og hvem vil ikke gerne det? I bogens andet kapitel: Om at lægge planer er et af de mere overraskende råd: ...gør dig bemærket hos din chefs chef. Det er muligvis et godt råd, men ikke noget der bidrager positivt til hverken det psykiske arbejdsmiljø eller den Gør-det-du-er-bedst-til-mentalitet der præger de fleste øvrige adspurgte. I kapitel 3 Om at komme godt fra start nævnes blandt andet det at have en mentor, at prøve flere forskellige ting – også skodjobs, og der lægges vægt på uddannelse. Til gengæld er der lidt krudt i Lisbeth Knudsens Få en havkat i hyttefadet i kapitel 7 Om at træffe beslutninger, der faktisk mere eller mindre opsummeringer en del af de bedre forslag såsom opfordringen til at indhente informationer fra mange både ja- og nej-sigere og gerne tage den helt store meningsudveksling før beslutningen, og efterfølgende bakke loyalt om udfaldet - og så i øvrigt holde fast ved sin personlige integritet. Birte Strandby |
