Get the Flash Player to see this rotator.
Anbefal denne side
Print denne side
Sitemap
Tilmeld nyhedsbrev

Sam Bourne

Den udvalgte

Oversat af Anne Mette Poulsen

480 sider

Jentas

Udgivet: Februar 2011

 

Spændingsroman med politisk rådgiver Maggie Costello i hovedrollen. Hun er så heldig at arbejde for den nyvalgte, amerikanske præsident Stephen Baker. Baker er en mand Maggie respekterer, men desværre kommer hun i en mail til at omtale forsvarsministeren negativt, og hun bliver fyret med kort varsel. Umiddelbart herefter modtager præsidentens datter en besked på facebook der truer med at knuse hendes far ved røbe detaljer fra hans fortid, som han har fortiet i sin valgkampagne. Det lykkes Baker at ride stormen af kun for at møde den næste forhindring, hvorefter ophavsmanden til facebookbeskeden findes dræbt. Maggie forfølger den kringlede affære, og hver gang hun inddrager en bekendt eller kollega, bliver vedkommende myrdet, indtil hun til sidst selv står overfor bagmanden med motivet. Undervejs afsløres en smudsig sag i Bakers fortid, som magtfulde mennesker har styret udenom nyhederne, og vejen til afsløring af den virkeligt skyldige er brolagt med bestikkelse, belejlige ulykker og indsamling af kompromitterende viden om folks privatliv.
Det store spørgsmål er, om der findes ubestikkelige politikere og om hvor megen magt, der ligger hos kapitalen i et demokratisk samfund. Måske kan romanen læses som en tribut til Obama.

 

Det begynder inciterende med et uventet mord, og hyggebeskrivelsen af præsidentens familie og hjemmeliv giver en god kontrast til de politiske intriger, men trods de relativt interessante personligheder i romanen, bliver den lang og lidt tung, og konkluderende ligner det en standard spændingsroman i et ok, men ordinært sprog. Det kan godt fungere, men en Jeffrey Archer eller en Frederick Forsyth kunne have leveret den mere spændingsmættet og mere overbevisende.

 

Birte Strandby

Webbureauet Krogstrup & Hede