|
|
Carin Gerhardsen Vuggevise – Hammarbyserien 3 Oversat af Agnete Dorph Stjernfelt 298 sider People’s Press Udgivet: 28.04.2011 Ny krimi fra Gerhardsen, der sidste år udgav Dukkebarn. Den samme spændingsmætning, progression og omhyggelig opsamling af alle løse ender gør sig gældende her, ligesom der igen indeholdes en væsentlig kritik af myndighederne, mens forbrydelse og motiv synes valgt med mindre omhu end i den foregående krimi. En ung kvinde og hendes to små børn findes myrdet. Politiet med Sjöberg og Hamad i spidsen undersøger omstændighederne, der påfaldende viser sig at føre tilbage til egne rækker: En fåmælt kollega viser sig at have tæt forbindelse til den lille familie - og samme kollega er pludselig forsvundet. Opklaringsarbejdet følges tæt, og fremskridtene er hyppige nok til at fastholde læserinteressen, ligesom karaktererne er varieret fremstillet. Vi følger også både morder og offer - og viser det sig - får fortalt om hændelser, der har forårsaget en voldsom hævntørst. Opklaringen er vidunderlig logisk, da først motiverne er på plads, men også politiet begår fejl og reagerer for sent på en tilsyneladende irrelevant henvendelse, hvorved krimiens sidste del bliver ganske nervepirrende. Undervejs forsøger Sjöberg at få hold på sin egen historie, der heller ikke er for sarte sjæle, og Hamad får bank af sin kvindelige kollega for en grum mistanke om drugrape, skønt han faktisk får fjernet den stærkt kompromitterende offentliggørelse fra YouTube med hende i hovedrollen. Det er en glimrende krimi med hensyn til underholdning og fremdrift, men det udelukker ikke helt følelsen af, at den er skrevet lidt mere på autopilot end forgængeren, og man kan få indtrykket af, at forfatteren taber interessen for nogle at sine karakterer i løbet af fortællingen. Birte Strandby |
