Monica Kristensen

Kulungen

Oversat af Steen Sohn

280 sider

Sohn

Udgivet: 14.04.2011

 

Kriminalitet kan man finde alle vegne selv et sted som Svalbard - ikke blot smugling og renjagt, men også mordforsøg og drab.

 

En lille pige forsvinder fra børnehaven i Longyearbyen. I første omgang reagerer børnehavens personale ikke, fordi de ved, at nogle af ungerne at et hemmeligt sted, og at de altid dukker op igen. Det gør Ella så bare ikke denne gang. Politiet eftersøger hende og gennemsøger området, der i første omgang synes overskueligt. Faren kan politiet heller ikke finde, og moren mener, at han er indblandet i barnets forsvinden. Politimanden – sysselmandsbetjenten – Knut, går på eftersøgning i en forladt mine, hvor der er risiko for høj gaskoncentration men får hjælp fra uventet side. Opklaringen bliver dramatisk, og den ender tragisk og uhyggeligt.

 

Romanens anden historie med stort set samme hovedperson handler om en nebengesjæft, som nogle af minearbejderne dyrker ulovligt og indbringende. Miljøet er præget af de mange følelsesmæssige bølger, et lille samfund kan rumme, især er der et par seriøse tilfælde af utroskab, der følges op af mordplaner.

 

Politiet har vanskeligheder med at overkomme både eftersøgning og opklaring af drab, mens de samtidigt skal sørge for at jage en isbjørnehun med unger væk fra byen. Men så kommer der hjælp fra Oslo, og man kommer frem til en skyldig og en relativt raffineret afslutning.

 

Som krimi betragtet er historierne udmærkede men indeholder ikke noget gennemgribende nyt. Det gør til gengæld bekendtskabet med forholdene på Svalbard og i Longyearbyen, og det giver et fint kolorit til en roman, der måske ikke tilbyder det helt store twist eller gys.

 

Birte Strandby