|
|
Orkestergraven Forfatter: Unni Lindell
Oversat af Ellen Boen 336 sider Lindhardt og Ringhof En kvindelig musiker får halsen skåret over, og Cato Isaksen, der har en fire romaner lang karriere, bliver sat på sagen. Der er udsigt til en nem og enkel opklaring, men sådan går det naturligvis ikke. Der er mange personer i omgivelserne, der mangler alibi, og der er også et par stykker med passende motiver, og en del vidner der glemmer at henvende sig til politiet. Ingen nyheder - so far. Cato og Randi og deres kolleger arbejder hårdt, selvom de også plages af hverdagen. En kollega på ferie forsvinder i tsunamien og findes senere død. Morderen vender pludselig sin interesse mod Cato. Og Cato er sårbar, for han er lykkeligt gift og far til tre sønner. Den yngste er Georg på syv år, han er en dreng med en god fantasi, men hvem er det, der har hentet ham i skolen? Det er en hyggelig og sympatisk beretning, men ellers er romanen mildt sagt småkedelig. Den kunne næsten være autentisk, og der er ingen eksperimenter med politiske tiltag eller 'moderne' forbrydelser såsom trafficking og prostitution. Politiarbejdet foregår metodisk og uden de helt store gennembrud i afsløringerne. Cato og omgivelserne er interessante, komplekse karakterer og der vises jævnligt glimt af hverdage uden for politigården. For en læser med ønske om spænding er der dog ikke så meget at hente. Selv de sidste siders spændingsopbygning er ikke specielt medrivende, og mange af udensomsbeskrivelserne, der normalt tjener til at bygge op om miljø og personligheder, virker lidt tilfældige. Handlingen er for træg og opklaringsarbejdet måske mest af interesse for dem, der måtte genkende det fra egen dagligdag. Birte Strandby
 |