Get the Flash Player to see this rotator.
|
|
Corpus delicti
Forfatter: Elias Palm
Oversættelse: Victoria Westzynthius
320 sider
Forlag: People'sPress
Udg.: 07.04.2011
Elias Palm, den debuterende svenske forfatter til Corpus delicti, arbejder til hverdag som retsmediciner i Lund, så han må siges at have stor faglig viden om sin hovedpersons, retsmedicineren Ella Andersson, metier.
Læserne møder Ella i en alder af 39. Hun er barnløs og lever i et dårligt fungerende forhold, som hun er på vej ud af. Da Ella var seks år døde hendes far i en voldsom brand. Ella kommer fra en velhavende familie, men hun har kun et nødtvunget og sporadisk forhold til familien.
Fundet af et lig, der har ligget begravet i over 30 år, bringer alle minderne tilbage til Ella, for hun gør nogle uforklarlige fund i forbindelse med liget. Sammen med liget ligger en halskæde fra Ellas barndom - en halskæde der skulle være forsvundet ved branden.
På en auktion dukker et antikt ur op - et ur der efter sigende også skulle være tilintetgjort i branden. Naturligvis bliver Ella dybt interesseret i mysteriet om sin fars død, og hun begynder at bore dybt i sagen. Der må være en sammenhæng mellem den døde og den gamle brand. Efterhånden stikker konturerne af uhyggelige familiehemmeligheder frem af mørket, og Ella finder ud af, at hun begynder at huske ting fra den ulyksalige aften - billeder som bestemt ikke burde eksistere i hendes erindringer, hvis alt var foregået, som det blev fortalt i familien.
Parallelt med sin familiesag har Ella også en sag med et noget uforståeligt teenagerselvmord. I begge sager konfronteres Ella med, hvor dræbende farligt det kan være at træde udenfor de normale sociale regler og konventioner, og hvor langt nogle vil gå for at bevare agtværdighedens illusion på de ydre linier.
Mellem Ellas dissektioner og hendes mange personlig problemer følger vi afdækningen af familietragedierne. Vi møder rystende koldblodighed, glubende grådighed, iskold beregning og foragt for upassende mennesker med et upassende liv.
Selvom den svenske Bones også har en forsvunden far, så er tingene og tempoet meget mere afdæmpet hos Palm. Den retsmedicinske vinkel er selvfølgelig meget oppe i tiden, men romanen minder egentlig mere om de gamle engelske krimier, der med et adstadigt tempo afslører mordere, svindel og promiskuøse familieskandaler.
Der måske lidt mormorhygge over Corpus delicti, men Ella læser de døde kroppe med indsigt og medfølelse, og hun går ikke af vejen for at efterforske på egen hånd. Ella udvikler sig også undervejs gennem sit hårrejsende familiedrama, så det skal blive interessant at se, hvor meget den udvikling får betydning for hendes karakter og for de næste opgaver, som lander under skalpellerne på hendes blanke stålborde.
Jan Vandall
|